Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger Den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 118, stk. 4, stiller krav om, at minoritetsinteressernes forholds- mæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital præsenteres som en særskilt hovedpost mellem egenkapital og forpligtelser.
I henhold til den internationale regnskabsstandard IAS 1, afsnit 54, skal minoritetsinteresser præsenteres i en sær- skilt post under egenkapitalen.
Efter samme model som for egenkapitalen kræver den gældende § 118, stk. 4, at minoritetens forholdsmæssige andel af resultatet skal præsenteres i resultatopgørelsen som en omkostning.
Her anfører IAS 1, afsnit 81B, at minoritetens andel af årets resultat skal fremgå af allokeringen af årets resultat for koncernen.
Den gældende § 118, stk. 4, er baseret på fortolkningen af det dagældende regnskabsdirektiv i 2001. Dette er imid- lertid blevet ændret efterfølgende, hvorfor direktivet ikke længere forhindrer en tilpasning til IFRS.
Det foreslås derfor, at § 118, stk. 4, affattes på ny. Bestemmelsen tilpasses IFRS, så minoritetsinteressernes for- holdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat skal opføres som en særskilt post i ledelsens forslag til allo- kering af koncernens overskud eller dækning af underskud, og ikke længere som en særskilt post i resultatopgørel- sen. Tilsvarende skal minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt post under egenkapitalen, og ikke længere som en særskilt post mellem egenkapital og forpligtelser.
Dette medfører også, at minoritetsinteresser kan udgøre et negativt beløb, hvis egenkapitalen i en koncernvirksom- hed er negativ.
Da minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital efter forslaget anses som en del af koncernens egenkapital, vil køb af kapitalandele fra en minoritetsejer også være at betragte som en egen- kapitaltransaktion (udlodning). Tilsvarende vil gælde ved salg af en minoritetsandel (kapitaltilgang).
De hidtil gældende bemærkninger til § 118, stk. 4, erstattes af ovenstående bemærkninger.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 118, stk. 2, ændres »associerede virksomheder« til: »kapitalinteresser«.
Lovbemærkninger Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 76 og 77, om definition af »kapitalinteres- ser«. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Indregning og måling
Gældende bestemmelse § 119. De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter ensartede metoder i overensstemmelse med reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. §§ 33-52, 78 og 82-83 b. Kapitalandele i associerede virksomheder skal dog indregnes og måles efter indre værdis metode, jf. § 43 a, stk. 2-6. Stk. 2. I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning og grundlag for måling som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes og
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1397
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease