Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 3. Et efter stk. 2 fremkommet positivt forskelsbeløb behandles som goodwill, jf. § 43. Et efter stk. 2 frem- kommet negativt forskelsbeløb indregnes som en særskilt periodeafgrænsningspost under forpligtelser med en pas- sende benævnelse. Beløbet indregnes i resultatopgørelsen i takt med realiseringen af de forhold, som ligger til grund for forskelsbeløbet, dog højst over 20 år. Stk. 4. Kapitalandele i en modervirksomhed, der besiddes af en konsolideret virksomhed, udlignes ikke, men behandles som egne kapitalandele.
Lovbemærkninger Bestemmelserne i forslagets stk. 1 og 2, er nye i forhold til gældende årsregnskabsbekendtgørelses § 14, stk. 1, 1. pkt., og § 17, stk. 1 og 2. Efter forslagets stk. 1, 1. pkt., skal dattervirksomhedens aktiver og forpligtelser indreg- nes til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Det betyder, at alle aktiver og forpligtelser, som kan måles pålideligt, skal indregnes. Ikke alene skal de aktiver og forpligtelser, der var optaget i dattervirksomhedens balance forud for koncernetableringen medregnes, men også de aktiver og forpligtelser — navnlig de første — der ikke var indregnet i det inddragne årsregnskab, skal indregnes og måles, hvis de opfylder betingelserne i forslagets § 33. Indregnings- pligten omfatter også hensatte forpligtelser. Anvendelse af dagsværdi er reguleret i forslagets § 37. Metoden ses ikke at være i strid med 7. direktivs artikel 19, stk. 1. I stk. 1, 2. pkt., er det præciseret, at forventede omkostninger til omstruktureringer i den tilkøbte virksomhed skal indregnes som hensatte forpligtelser. Da sådanne hensættelser skal opfylde definitionen på forpligtelser, skal de være forholdsvis konkrete på tidspunktet for overtagelsen. Der henvises i den forbindelse til kriterierne i IAS 22. Der kan være tilfælde, hvor forslaget kræver hensættelser, men hvor standarden ikke tillader dette. Det skyldes den forskel i kriterierne for indregning af hensættelser, som eksisterer mellem direktiverne og IAS 22. Der henvises til forslagets § 47 om indregningen af hensættelser. Det efter stk. 1 fremkomne beløb for nettoaktiverne fratrækkes herefter iflg. forslagets stk. 2, i modervirksomhe- dens kostpris for kapitalandelene. Forskelsværdien mellem de to beløb, den regnskabsmæssige indre værdi på basis af dagsværdier og modervirksomhedens kostpris for kapitalandelene i dattervirksomheden, betegnes normalt som koncerngoodwill — hvis beløbet er positivt — og koncernbadwill eller negativ koncerngoodwill — hvis beløbet er nega- tivt. Dattervirksomhedens egenkapital (nettoaktiver) opgøres på grundlag af dagsværdierne på det tidspunkt, da koncernforholdet blev etableret. Gældende årsregnskabsbekendtgørelses § 17, stk. 1, tillader, at opgørelsen af nettoaktiver kan foretages pr. den første balancedag, hvor dattervirksomheden konsolideres, hvis koncernregnskabet kun i uvæsentlig grad påvirkes heraf. Denne mulighed er ikke medtaget i forslaget, men kan eventuelt anvendes under henvisning til forslagets § 13, stk. 1, nr. 3. Forslaget omtaler intetsteds udtrykkeligt uvæsentlige forhold, men er der tale om ubetydelig på- virkning af koncernregnskabet, vil opgørelsen tilsvarende kunne tages op pr. første balancedag, hvor dattervirksom- heden medkonsolideres. Et positivt forskelsbeløb, der fremkommer ved behandlingen i de to første stykker, skal herefter behandles som goodwill, dvs. aktiveres og afskrives over sin brugstid, jf. forslagets stk. 3, 1. pkt. Af forslagets § 43, stk. 1, fremgår det forudsætningsvis, at erhvervet goodwill skal aktiveres, ligesom det udtrykkeligt fremgår af forslagets § 43, stk. 3, at goodwill skal afskrives over højst 20 år. Der gælder altså — i overensstemmelse med IAS 22 — samme regler for behandling af den goodwill, virksomheden erhverver ved overtagelse af en aktivitet direkte, som for den goodwill koncernen (modervirksomheden) erhverver ved overtagelse af kapitalandele i en virksomhed. Den hidtidige adgang i årsregnskabsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, til at straksafskrive koncerngoodwill foreslås hermed afskaffet. Forslagets stk. 3, 2. pkt. bestemmer, at et negativt forskelsbeløb optages under forpligtelserne som en særskilt pe- riodeafgrænsningspost i form af udskudt indtægt. Dette er anderledes end efter nugældende lov, hvor behandlingen af badwill har givet anledning til kritik. Det skønnes, at den ændrede behandling ligger inden for rammerne af 7. direktivs artikel 31, som denne er fortolket af Europa-kommissionen.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1405
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease