Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
I praksis vil et negativt forskelsbeløb ofte hidrøre fra situationer, hvor den købende virksomhed forventer, at der foretages omstruktureringer af den købte virksomhed. IAS 22 tillader, at der under visse betingelser kan foretages hensættelser til omstruktureringer. Denne regel er indsat i forslagets stk. 1, hvorfor sådanne beløb ikke vil indgå i det negative forskelsbeløb efter stk. 3, 2. pkt. I sjældne tilfælde kan et negativt forskelsbeløb repræsentere et såkaldt "lucky buy". IAS 22 foreskriver her, at den del af det negative forskelsbeløb, som overstiger værdien af ikke-monetære aktiver, skal indtægtsføres straks, mens den øvrige del skal indtægtsføres over den vægtede gennemsnitlige brugstid for afskrivningsberettigede ikke-mone- tære aktiver. IAS 22‘s krav om indtægtsføring straks af dele af det negative forskelsbeløb må antages ikke at kunne rummes inden for direktivet. Antallet af tilfælde med "lucky buy" må, som omtalt, imidlertid antages at være meget få. Direktivet tillader antageligt ikke, at negativ goodwill kan præsenteres under selskabets aktiver som en modregning med goodwill. Regnskabsbruger har imidlertid de tilgængelige oplysninger til selv at kunne foretage modregningen, så man derved opnår overensstemmelse med IAS 22. Det fremgår af stk. 4, at de egne kapitalandele, modervirksomheden ejer, tillige med de kapitalandele i modervirk- somheden, som dattervirksomheden ejer, tilsammen behandles som koncernens egne kapitalandele. Disse indgår ikke i kapitaludligningen. Oplysning herom i koncernnoterne følger af forslagets § 126, stk. 1, nr. 6, der henviser til forslagets § 76, stk. 1, nr. 1.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 120, stk. 2, § 121, stk. 3, og § 122, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Lovbemærkninger Det foreslås, at bestemmelserne i årsregnskabslovens § 120, stk. 2, § 121, stk. 3, og § 122, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Årsregnskabslovens § 122 er en rammebestemmelse for anvendelse af overtagelsesmetoden i forbindelse med kon- cernetablering m.v. Bestemmelsen anfører, at aktiver og forpligtelser skal omvurderes til dagsværdi på erhvervel- sestidspunktet. Den omtaler ikke nærmere, hvordan købesummen skal beregnes, hvilke aktiver og forpligtelser der skal identificeres, og hvordan købesummen mere praktisk skal fordeles. Hvordan købesummen skal fordeles på de erhvervede aktiver og forpligtelser er beskrevet detaljeret i den internati- onale regnskabsstandard IFRS 3. Der foregår også en løbende proces, hvor der hele tiden udvikles bedre metoder til allokeringen af købesummen. Den tidligere regnskabsstandard IAS 22 var egnet som grundlag for fortolkning af årsregnskabsloven. IAS 22 er erstattet med IFRS 3, som vurderes generelt at være mere egnet til at udfylde loven på dette område. IFRS 3 er dog en meget kompliceret standard med et antal specialregler. Specialreglerne kan i visse særlige tilfælde være i strid med det nye regnskabsdirektiv og årsregnskabsloven. Uanset at IFRS 3 generelt er egnet som fortolkningsbidrag til lovens § 122, er det ikke hensigten, at alle virksomhe- der, som indgår i en virksomhedssammenslutning, skal sætte sig ind i alle bestemmelser i IFRS 3 i forbindelse med overtagelsen. Nogle overtagelser er så simple, at de kan gennemføres alene baseret på lovens rammebestemmelser. Andre vil være meget komplicerede og kan kræve, at IFRS 3 skal anvendes i stor udstrækning. Erhvervsstyrelsen vil derfor udarbejde en vejledning, som skal tydeliggøre forholdet mellem årsregnskabsloven og IFRS 3 og herunder give eksempler på, hvilke overtagelser der kan anses for så simple, at de kan gennemføres alene baseret på lovens rammebestemmelser.
1406 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease