Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Komplicerede virksomhedsovertagelser omfatter fx overtagelser af større koncerner, som besidder betydelige im- materielle aktiver, såsom udviklingsprojekter, kundekontrakter og andre rettigheder m.v., som det kan være forbun- det med vanskeligheder at identificere og måle. Den gældende bestemmelse i § 122, stk. 1, 2. pkt., indeholder en forskel til IFRS 3 i forhold til indregningen af hen- sættelser til omstruktureringer i forbindelse med en virksomhedsovertagelse. Bestemmelsen giver mulighed for at indregne en hensættelse til omstrukturering i den erhvervede virksomhed i kostprisen for kapitalandelene i virksom- heden. Dette gælder uanset, at beslutningen om omstruktureringen reelt først er truffet efter erhvervelsen. Det betyder i praksis, at omstruktureringer i den erhvervede virksomhed ikke umiddelbart påvirker resultatopgørel- sen hos den erhvervende virksomhed. Omstruktureringen medfører dog en højere goodwill med deraf følgende for- øgede afskrivninger i de kommende år. Hvis omstruktureringen derimod gennemføres i den erhvervende virksom- hed, vil de dermed forbundne omkostninger straks blive indregnet i resultatopgørelsen. Det betyder, at der er en forskellig regnskabsmæssig præsentation af omkostninger til omstrukturering, alt efter hvilken virksomhed omstruktureringen gennemføres i. Denne asymmetri vurderes at være uhensigtsmæssig, og den er som ovenfor nævnt i strid med den internationale udvikling, således som denne er afspejlet i IFRS 3.
Det foreslås derfor, at årsregnskabslovens § 122, stk. 1, 2. pkt., ophæves. Herefter vil der ikke være nogen forskel til IFRS 3 på dette punkt.
Forslaget medfører, at alene omkostninger til omstruktureringer, som er indregnet i den erhvervede virksomhed inden erhvervelsestidspunktet (overtagelsesdagen), kan indgå ved allokeringen af købesummen og den følgende beregning af goodwill. Omstruktureringer, som besluttes af den erhvervende virksomhed, vil herefter skulle indreg- nes i resultatopgørelsen.
De hidtil gældende bemærkninger til § 122, stk. 1, erstattes af ovenstående bemærkninger.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 122 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Ved vurderingen af, hvilken virksomhed der er den erhvervende virksomhed, tages der udgangspunkt i de faktiske forhold. Hvor det ikke er åbenbart, hvem der er den reelle erhverver, kan den formelt erhvervende virk- somhed anses for erhverver.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Lovbemærkninger Den gældende § 122 i årsregnskabsloven indeholder en forskel til IFRS i forhold til vurderingen af, hvem der anses for at være den erhvervende virksomhed i en virksomhedssammenslutning. I forhold til vurderingen af, hvem som er den erhvervende virksomhed, tager loven alene udgangspunkt i, hvem der formelt juridisk er den erhvervende, mens IFRS derimod tager udgangspunkt i, hvem der er den reelt erhvervende virksomhed. Forskellen til IFRS opstod i 2001, da det på det tidspunkt blev vurderet, at bestemmelserne om omvendt overtagelse i IFRS (dagældende internationale regnskabsstandard IAS 22) var i strid med de dagældende regnskabsdirektiver. Denne opfattelse er siden ændret således, at hverken de daværende direktiver eller det nye regnskabsdirektiv er til hinder for at følge de nuværende bestemmelser i IFRS 3 om vurdering af, hvem der er den erhvervende virksomhed.
Den gældende § 122, stk. 1, giver mulighed for spekulation i, hvilken virksomhed som skal være den formelle er- hverver i en virksomhedssammenslutning. Årsagen er, at det altid er aktiver og forpligtelser i den erhvervede
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1407
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease