Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 3 regulerer, hvorledes et eventuelt forskelsbeløb mellem nettoaktiverne og købesummen skal indregnes i kon- cernregnskabet.
Efter den gældende § 122, stk. 3, i årsregnskabsloven, der efter forslagets § 1, nr. 155, bliver stk. 4, skal et frem- kommet positivt forskelsbeløb behandles som goodwill efter § 43.
Efter den gældende § 43, stk. 3, er der en begrænsning i afskrivningsperioden for goodwill og andre immaterielle anlægsaktiver, idet afskrivningsperioden for immaterielle anlægsaktiver ikke må overstige 20 år.
Der foreslås i forslagets § 1, nr. 66, en ny affattelse af § 43, stk. 3, så immaterielle anlægsaktiver skal afskrives over brugstiden, jf. hovedreglen i § 43, stk. 1.
Det betyder, at hvis en virksomhed har goodwill, hvor brugstiden er 25 år, vil denne goodwill fremover skulle afskri- ves over 25 år. Hvis virksomhedens goodwill afskrives over en særlig lang periode, stilles der dog større krav til begrundelsen for, hvorfor den har en særlig lang levetid. For goodwill kan det i visse tilfælde være meget svært at skønne pålideligt over brugstiden. Med den foreslåede nye affattelse af § 43, stk. 3, indsættes der en bestemmelse, som omfatter de situationer, hvor brugstiden ikke kan skønnes pålideligt. Det foreslås, at brugstiden i disse tilfælde fastsættes til 10 år. Det nye regnskabsdirektiv forud- sætter, at det kun er i få situationer, at brugstiden ikke kan skønnes pålideligt.
Et negativt forskelsbeløb betragtes som negativ goodwill og indregnes som en periodeafgrænsningspost under for- pligtelser, i form af udskudt indtægt.
Den internationale regnskabsstandard IFRS 3, afsnit 34, kræver derimod, at negativ goodwill indregnes som en ind- tægt i resultatopgørelsen på overtagelsestidspunktet.
Det foreslås, at § 122, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres således, at negativ goodwill fremover skal indregnes som en indtægt i resultatopgørelsen, når de almindelige betingelser for indregning af en indtægt er til stede. Herefter vil bestemmelsen ikke være i konflikt med IFRS. Forskellen til IFRS opstod i 2001, da det på det tidspunkt var opfattelsen, at den dagældende bestemmelse i IAS 22 ikke kunne rummes indenfor det dagældende direktiv. Opfattelsen blev imidlertid ændret senere, hvilket også frem- går af Kommissionens forslag i 2002 til ændring af regnskabsdirektiverne, KOM(2002)259/2 endelig. Her fremgår det, at der ikke er konflikt mellem IFRS og direktiverne.
Direktivets ordlyd er ændret i det nye regnskabsdirektivs artikel 24, stk. 3, litra f. Den nye ordlyd vurderes ikke at medføre en konflikt i forhold til IFRS på dette punkt.
Den foreslåede ændring af lovens bestemmelse gennemfører således artikel 24, stk. 3, litra f, i det nye regnskabs- direktiv.
Negativ goodwill må antages kun at opstå sjældent. Årsagen er, at negativ goodwill er udtryk for, at der er betalt mindre for virksomheden end den reelle værdi heraf. Dette kan fx ske, hvor sælger er tvunget til at sælge og derfor er villig til at acceptere en lavere pris end den reelle markedspris. IFRS 3 anfører i afsnit 36, at hvis der konstateres negativ goodwill, skal der foretages en ny vurdering af købsprisal- lokeringen. Årsagen er, at negativ goodwill er så sjældent forekommende, at konstatering af negativ goodwill i sig selv er en indikation på en fejl i købsprisallokeringen. Denne revurdering vil også skulle gennemføres under årsregn- skabsloven.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1409
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease