Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

De foreslåede ændringer af henvisningerne i § 128, stk. 2 , er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 24 og 34, hvor- efter den nuværende § 77 flyttes med redaktionelle ændringer til § 99, stk. 1.

Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 § 128, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Bestemmelserne om ledelsesberetningen, jf. §§ 99-101, finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 4. Er modervirksomheden omfattet af reglerne i regnskabsklasse D, finder § 107, § 107 b, stk. 1, nr. 6, og stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet, jf. dog stk. 4. Oplysninger efter § 99, stk. 1, nr. 11, kan undlades Stk. 3. Første gang en modervirksomhed, der har undladt at aflægge koncernregnskab efter §§ 110-112, aflæg- ger koncernregnskab, kan virksomheden uanset bestemmelsen i § 101, stk. 1, nr. 2, undlade at vise sammenlig- ningstal for 2. — 4. foregående regnskabsår.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

I § 128, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt. :

»Oplysningerne efter § 107 b for modervirksomheden og efter § 107 b, stk. 1, nr. 6, for koncernen skal gives samlet. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på statslige aktieselskaber, jf. § 107 c.«

Lovbemærkninger Den gældende bestemmelse i § 128, stk. 2, omfatter kravene til ledelsesberetningen i koncernregnskabet.

Ifølge 7. direktivs artikel 36, stk. 2, litra f, som er indsat ved ændringsdirektiv 2006/46/EF, skal virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, medtage en beskrivelse af hovedele- menterne i koncernens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med koncernens regnskabsaflæg- gelse i ledelsesberetningen til koncernregnskabet. § 128, stk. 2, foreslås i § 1, nr. 40, ændret således, at det fremgår, at ledelsesberetningen i koncernregnskabet fremover også skal indeholde oplysninger om hovedelementerne i koncernens interne kontrol- og risikostyringssy- stemer i forbindelse med koncernens regnskabsaflæggelse vedrørende § 107 b, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen er her- efter i overensstemmelse med direktivet. Bestemmelsen gælder for koncernregnskabet, når modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D. For modervirksomheder, som er statslige aktieselskaber, gælder bestemmelsen så- ledes både for statslige aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS- land, og for statslige aktieselskaber, som ikke har værdipapirer optaget til handel på et sådant marked. Vedrørende den foreslåede nye bestemmelse i § 128, stk. 3 bemærkes, at efter lovens § 101, stk. 2, skal en virk- somhed, som tidligere har benyttet sig af undtagelsen i §§ 110-112 til at undlade at aflægge koncernregnskab, og som nu skal aflægge koncernregnskab første gang, give en 5-årsoversigt for koncernen. 5-årsoversigten indeholder specifikke oplysninger om hoved- og nøgletal for regnskabsåret og de fire foregående år. I de gældende regler er der ikke nogen overgangsbestemmelse vedrørende 5-årsoversigten, og virksomheden skal derfor gå fem år tilbage i tid første gang, der udarbejdes koncernregnskab. Det betyder, at der skal udarbejdes en oversigt for de fire år, hvor koncernen var undtaget fra at udarbejde koncernregnskab. Efter forslaget kan virksomheden undlade at udarbejde en 5-årsoversigt for så vidt angår de år, hvor der ikke er aflagt koncernregnskab. Der skal dog naturligvis gives oplysninger om tallene for året og ét sammenligningsår. Dette svarer til kravene for resultatopgørelse, balancen og visse noter. Hér skal der også gives sammenligningstal det første år, en virksomhed udarbejder koncernregnskab.

1430 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease