Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Når virksomheden i de følgende år skal udarbejde koncernregnskab, skal oversigten gradvist udvides således, at i år 4, hvor der udarbejdes koncernregnskab, skal der foreligge en fuld 5-årsoversigt.

I henhold til § 101, stk. 4, kan en modervirksomhed undlade at medtage en 5-årsoversigt i årsregnskabet, når den indgår i koncernregnskabet. Denne undtagelsesmulighed kan alene benyttes, når der foreligger en fuld femårsover- sigt, alternativt en oversigt som går fra virksomhedens stiftelse. De virksomheder, som anvender den foreslåede lempelse i § 128, stk. 3, kan således ikke i samme år anvende lempelsen i § 101, stk. 4.

Det gældende stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Ifølge den gældende bestemmelse i § 128, stk. 3, som bliver stk. 4, kan oplysningerne i modervirksomhedens og koncernens ledelsesberetning sammendrages, hvis betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Bestemmelsen foreslås ændret således, at det fremgår, at oplysningerne i modervirksomhedens og koncernens le- delsesberetning skal præsenteres samlet. Bestemmelsen er herefter i overensstemmelse med 7. direktivs artikel 36, stk. 2, litra f.

Ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 I § 128, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 102, stk. 2« til: »§ 102, stk. 3«.

Lovbemærkninger Det foreslås, at henvisningen i årsregnskabslovens § 128, stk. 4, til § 102, stk. 2, ændres til § 102, stk. 3, som følge af indsættelse af § 102, stk. 2.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 128, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. §§ 76 a, 77, 99-99 b, 100 og 101 finder tilsvarende anvendelse. Oplysninger efter § 99, stk. 1, nr. 10, kan dog undlades. Stk. 3. Er modervirksomheden omfattet af reglerne i regnskabsklasse D, finder § 107 og § 107 b, stk. 1, nr. 6, og stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet, jf. dog stk. 5.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 128 indeholder regler om koncernens ledelsesberetning.

Den gældende § 128, stk. 2, indeholder henvisninger til en række bestemmelser om ledelsesberetningen til årsregn- skabet, som finder tilsvarende anvendelse på ledelsesberetningen til koncernregnskabet.

Det foreslås, at det gældende stk. 2 ophæves og erstattes af to nye stykker, så det nye stk. 2 viderefører det gæl- dende stk. 2, 1. og 3. pkt., med visse ændringer, mens det nye stk. 3 viderefører det gældende stk. 2, 2. pkt., med visse ændringer. De særlige krav, der stilles til koncernregnskabet, når modervirksomheden er omfattet af regn- skabsklasse D, er således udskilt til det nye stk. 3.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1431

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease