Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Den foreslåede § 128, stk. 2, 1. pkt., henviser således til bestemmelserne i §§ 76 a og 77 i regnskabsklasse B, således som disse bestemmelser er affattet i forslagets § 1, nr. 98. Koncernen skal således beskrive sine væsentlig- ste aktiviteter og redegøre for eventuelle væsentlige ændringer i aktiviteterne og de økonomiske forhold samt oplyse om bl.a. antal af og pålydende værdi for eventuelle egne kapitalandele. Endvidere henviser bestemmelsen til §§ 99-99 b og 101 i regnskabsklasse C. Der henvises således til kravene til ledelsesberetningen, til redegørelsen for samfundsansvar, til redegørelsen vedrørende det underrepræsenterede køn, og hoved- og nøgletalsoversigten.

Kravene til ledelsesberetningen, jf. § 99, som foreslået ændret i § 1, nr. 128 og 129, finder således tilsvarende anvendelse på koncernens ledelsesberetning.

Kravene om redegørelse for samfundsansvar i § 99 a finder tilsvarende anvendelse på koncernens redegørelse for samfundsansvar. § 99 a er foreslået ændret i forslagets § 1, nr. 130. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 130. Endvidere henvises til den foreslåede § 6, stk. 6, jf. stk. 5, om ikrafttræden m.v. og bemærkningerne hertil.

Kravene til redegørelsen vedrørende det underrepræsenterede køn i § 99 b, som foreslået ændret i § 1, nr. 131- 132, finder ligeledes anvendelse for koncernens beretning.

Endelig finder kravene til hoved- og nøgletalsoversigten i § 101, som foreslået ændret i § 1, nr. 134-135, også anvendelse på koncernens hoved- og nøgletalsoversigt.

Den foreslåede § 128, stk. 2, 1. pkt., indeholder ikke henvisning til den foreslåede nye § 99 c om beretning om betaling til myndigheder, da beretningen til koncernregnskabet om betaling til myndigheder er reguleret i den fore- slåede § 128 a Den foreslåede § 128, stk. 2, 2. pkt., viderefører den gældende § 128, stk. 2, 3. pkt., så oplysninger om filialer i udlandet efter § 99, stk. 1, nr. 11, der bliver nr. 10 som følge af den foreslåede ændring til § 99, kan undlades i koncernens ledelsesberetning som hidtil.

Den foreslåede § 128, stk. 3, vedrører de yderligere bestemmelser, der finder anvendelse på koncernens ledelses- beretning, hvis modervirksomheden er omfattet af reglerne i regnskabsklasse D.

Den foreslåede § 128, stk. 3, 1. pkt., viderefører den gældende § 128, stk. 2, 2. pkt., så der som hidtil henvises til § 107 og § 107 b, stk. 1, nr. 6, og stk. 3 og 4.

De gældende bestemmelser i § 128, stk. 3 og 4, videreføres uden ændringer som stk. 4 og 5. Disse bestemmelser vedrører en modervirksomheds mulighed for at undlade visse sammenligningstal første gang, den aflægger kon- cernregnskab, og muligheden for at sammendrage modervirksomhedens og koncernens ledelsesberetninger.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 128, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 22, stk. 2, § 78, stk. 2, og § 102, stk. 3« til: »§ 22, stk. 4, § 78, stk. 6, og § 102, stk. 8«.

Lovbemærkninger Det foreslås, at henvisningerne i årsregnskabslovens § 128, stk. 4, der bliver stk. 5 som følge af forslagets § 1, nr. 162, ændres til § 22, stk. 4, § 78, stk. 6, og § 102, stk. 8.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer som følge af de foreslåede ændringer til §§ 22, 78 og 102 i forslagets § 1, nr. 34, 99 og 136.

1432 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease