Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 130. Reglerne i § 129 gælder tilsvarende for virksomheders overtagelse af aktiver og forpligtelser i forbindelse med spaltning med de tilpasninger, der følger af spaltningers særlige natur.
Lovbemærkninger Forslagets § 130 gør koncernregnskabsreglerne tilsvarende anvendelige på de spaltningssituationer, hvor en spaltet virksomhed eller en del af en spaltet virksomhed bliver overtaget af en eller flere andre virksomheder. De særlige problemer ved deling af en virksomheds midler og fastsættelse af goodwill m.v. må her løses under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for spaltning. Ligesom forslagets § 129 supplerer forslagets § 130 de selskabsretlige regler, der findes i aktieselskabslovens § 136.
Afsnit VII Delårsrapport for statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked
Kapitel 16 Udarbejdelse af halvårsrapport for statslige aktieselskaber
Generelle bestemmelser
Gældende bestemmelse § 131. Statslige aktieselskaber skal udarbejde en halvårsrapport, som dækker de første seks måneder af selskabets regnskabsår. Er det statslige aktieselskab en modervirksomhed, skal halvårsrapporten udarbejdes, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. Stk. 2. Et statsligt aktieselskab kan endvidere udarbejde tilsvarende rapporter for andre perioder.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 131. Statslige aktieselskaber skal udarbejde en halvårsrapport, som dækker de første seks måneder af selskabets regnskabsår. Er det statslige aktieselskab en modervirksomhed, skal halvårsrapporten udarbejdes, som om de kon- soliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. En virksomhed kan undlade at udarbejde halvårsrapport, hvis dennes oplysninger indgår i en halvårsrapport, der udarbejdes af en modervirksomhed. Stk. 2. Et statsligt aktieselskab kan endvidere udarbejde tilsvarende rapporter for andre perioder.
Lovbemærkninger Forslagets § 131 viderefører kravet om halvårsrapporter for statslige aktieselskaber i gældende lovs § 56a, stk. 1. Kravet blev indsat i forbindelse med lovændringen i 1995, der sammen med lovændringen i 1996 tilsigtede en lige- stilling af kravene til statslige aktieselskaber og børsnoterede selskaber. Det har været overvejet i tilknytning til kra- vene for statslige aktieselskaber at indarbejde de krav, som børslovgivningen og Københavns Fondsbørs stiller til børsnoterede selskabers halvårsrapporter. Det skønnes imidlertid, at den forventede udvikling inden for handel med værdipapirer, herunder etableringen af tværnationale fondsbørser, vil stille stadigt stigende krav til rapporteringen. Etablering af nye fondsbørser og autoriserede markedspladser kræver en fleksibilitet i regelsættet, som ikke kan tilbydes ved en lovregulering af området. Reglerne for halvårsrapporterne for børsnoterede selskaber er derfor ikke indbygget i bestemmelsen om halvårsrapporter for statslige aktieselskaber. I forhold til gældende ret er indført en undtagelse for aflæggelse af halvårsrapport, så rapporten kan undlades i de tilfælde, hvor en modervirksomhed på et højere niveau aflægger en konsolideret halvårsrapport, hvori virksomheden indgår. Derved skabes en ligestilling i forhold til reglerne for udarbejdelse af pengestrømsopgørelse.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1443
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease