Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Der henvises til bilag 1, A, nr. 5, for en definition af et statsligt aktieselskab.
Formålet med halvårsrapporterne er at give regnskabsbrugere en hyppigere indsigt i selskabets økonomiske stilling og udvikling. Denne større grad af åbenhed skyldes, at de statslige aktieselskaber typisk har større samfundsmæssig betydning og bevågenhed end almindelige selskaber.
Halvårsrapportens formål er ikke at komme med et fuldstændigt halvårsregnskab men alene at fremkomme med et udpluk af relevante hoved- og nøgletal. Endvidere gælder heller ikke de samme oplysningskrav som til årsrapporten.
Halvårsrapporten skal dække de første seks måneder af selskabets regnskabsår. Det betyder, at selskaber, der fx på grund af omlægning af regnskabsåret benytter en 18 måneders regnskabsperiode, kun skal udarbejde en halvårs- rapport for de første seks måneder af omlægningsperioden. I tilfælde af omlægningsperioder på seks måneder, kræ- ves udarbejdet en halvårsrapport og et årsregnskab for samme periode. Halvårsrapporten skal dog modtages i Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 måneder efter periodens udløb, medens årsregnskabet skal modtages senest 4 måneder efter udløbet af perioden, jf. forslagets § 138.
Forslagets regler om aflæggelse af halvårsrapport er tilpasset systematikken for aflæggelse af årsrapporter, så klas- sifikation, indregning og måling samt oplysninger er opdelt i forskellige bestemmelser.
Ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 § 131, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Lovbemærkninger Det foreslås, at årsregnskabslovens § 131, stk. 1, 3. pkt., ophæves som en konsekvens af den foreslåede nye § 7 a, der fritager aktieselskaber, som er datterselskaber af statslige aktieselskaber, for at følge reglerne for statslige ak- tieselskaber.
Indregning og måling
Gældende bestemmelse § 132. Halvårsrapporten skal udarbejdes ud fra tilsvarende grundlæggende krav som årsrapporten, jf. kapitel 3. Stk. 2. Halvårsrapporten skal indeholde oplysninger for den forløbne halvårsperiode svarende til de oplysninger, der kræves efter § 101, stk. 1, nr. 1. Ud for hvert tal skal angives de tilsvarende tal for samme periode det foregå- ende år. § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 55 finder tilsvarende anvendelse.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 132. Halvårsrapporten skal udarbejdes ud fra tilsvarende grundlæggende krav som årsrapporten, jf. kapitel 3. Stk. 2. Halvårsrapporten skal indeholde oplysninger for den forløbne halvårsperiode svarende til de oplysninger, der kræves efter § 101, stk. 1, nr. 1. Ud for hvert tal skal angives de tilsvarende tal for samme periode det foregå- ende år. § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 55 finder tilsvarende anvendelse.
1444 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease