Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger Tidligere har det været uklart, hvorvidt de grundlæggende forudsætninger i gældende lovs § 26 fandt anvendelse på halvårsrapporten. Det præciseres i stk. 1, at halvårsrapporterne skal udarbejdes ud fra de grundlæggende krav i forslagets kapitel 3 — naturligvis med de tilpasninger, som følger af de mere sparsomme krav til halvårsrapporter. Kravet om et retvisende billede gælder således også for halvårsrapporten. Overskuelighedskravet, kontinuitetskra- vet og neutralitetskravet, jf. § 13, er alle lige så centrale for halvårsrapporter som for årsrapporter. Stk. 2 viderefører kravene i gældende lovs § 56a, stk. 2. Halvårsrapporten skal indeholde en oversigt over en række centrale hoved- og nøgletal, der hidrører fra resultatopgørelsen og balancen. Endvidere skal oplyses perio- dens væsentligste investeringer i materielle anlægsaktiver. Er der sket ændringer i regnskabspraksis i den forløbne periode, eller er sammensætningen af virksomhedens aktiviteter ændret væsentligt, skal sammenligningstallene korrigeres i overensstemmelse med den nye praksis, så tallene er sammenlignelige.
Gældende bestemmelse § 133. (Ophævet).
Oplysninger
Anvendt regnskabspraksis
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 133. §§ 53 og 87 finder tilsvarende anvendelse for halvårsrapporten.
Lovbemærkninger Forslagets § 133 indfører krav om, at der i halvårsrapporten redegøres for den anvendte regnskabspraksis. Kravet findes ikke i den nuværende lov, men i praksis giver selskaberne normalt disse meget væsentlige oplysninger. Hvis ikke sådanne oplysninger gives, har regnskabsbruger vanskeligt ved at vurdere hoved- og nøgletal. Kontinuitetskra- vet i forslagets § 13, stk. 2, medfører, at regnskabspraksis kun må ændres i særlige tilfælde. Børsnoterede virksom- heder skal — endnu — ikke opfylde et tilsvarende krav.
Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 Overskriften »Anvendt regnskabspraksis« til § 133 samt § 133 ophæves.
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 133 finder bestemmelserne i §§ 53 og 87 vedrørende oplysning om anvendt regnskabspraksis i statslige aktieselskabers årsrapport tilsvarende anvendelse på selskaber- nes halvårsrapporter. Det foreslås, at bestemmelsen i § 133 ophæves, da der ikke stilles de samme oplysningskrav til halvårsrapporterne for børsnoterede virksomheder. Lovgivningens regler om statslige aktieselskaber tilsigter så vidt muligt at ligestille disse selskaber med de børsnoterede aktieselskaber. Opretholdelsen af kravet vil derfor fravige en sådan ligestilling og herved ensidigt pålægge de statslige aktieselskaber en informationspligt og administrativ byrde. Hertil kommer, at ophævelsen af kravet ikke antages at forringe halvårsrapportens udsagnsværdi, idet kontinuitets- kravet i årsregnskabslovens § 13, stk. 2, også gælder for halvårsrapporten. En ændring i anvendt regnskabspraksis skal derfor oplyses og begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om ændringens indvirken på
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1445
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease