Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
regler.
Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 134 a kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte regler om blandt andet indholdet af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder. Denne hjemmel er udnyttet i delårs- rapportbekendtgørelsen. Gennemsigtighedsdirektivet indeholder i direktivets artikel 5 bestemmelser om indholdet af halvårsrapporter for børsnoterede virksomheder. I medfør af artikel 5, stk. 6, fastsætter Kommissionen endvidere gennemførelsesbe- stemmelser vedrørende de tekniske omstændigheder for offentlig tilgængelighed, karakteren af revisors review samt minimumsindholdet i balancen og resultatopgørelsen i sammendrag samt de forklarende noter hertil. Den i årsregnskabslovens § 134 a indeholdte hjemmel til at fastsætte regler om delårsrapporter for virksomheder omfattet af loven vil være dækkende for de ændringer, som gennemsigtighedsdirektivet samt Kommissionens gen- nemførelsesbestemmelser kræver for halvårsrapporter, og gennemsigtighedsdirektivets krav vil derfor blive udmøn- tet i en ændring af delårsrapportbekendtgørelsen. Ændringen af delårsrapportbekendtgørelsen vil hovedsageligt indebære, at halvårsrapporter for børsnoterede virksomheder, der udarbejder koncernregnskab, vil skulle udarbej- des efter IAS 34, hvilket der ikke er krav om i de gældende regler i delårsrapportbekendtgørelsen. Der vil fortsat ikke være krav om, at børsnoterede virksomheder skal udarbejde kvartalsrapport. Det følger dog af gennemsigtighedsdirektivets artikel 8, stk. 1, litra b, at direktivets artikel 5 ikke finder anvendelse for så vidt angår virksomheder, der kun udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret mar- ked, og hvis pålydende værdi pr. enhed er på mindst 50.000 euro eller, når der er tale om gældsinstrumenter i en anden valuta end euro, hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro.
Med forslaget til § 134 a, stk. 3, undtages disse virksomheder derfor fra de regler, der er udstedt i medfør af be- stemmelsens stk. 1 og 2.
Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 Overskriften til afsnit VII affattes således:
»Delårsrapporter for statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et regu- leret marked i et EU-/EØS-land«
Overskriften til kapital 16 a affattes således:
»Udarbejdelse af delårsrapport for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land«
I § 134 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »børsnoterede virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse D,« til: »virksom- heder omfattet af regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS- land,«.
§ 134 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om delårsrapporter, som udarbejdes af virksomheder om- fattet af regnskabsklasse A, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.«
I § 134 a, stk. 3, ændres »der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller tilsvarende regulerede markeder« til: »der er optaget til handel på et reguleret marked«.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1449
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease