Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
således alene på, at virksomheden er omfattet af regnskabsklasse B, og ikke på, om virksomheden frivilligt vælger at følge regnskabsregler, som følger af en højereliggende regnskabsklasse eller IAS/IFRS. Derved opretholdes de grundlæggende forudsætninger i årsregnskabslovens byggeklodsmodel, hvorved det altid er muligt for virksomhe- derne at tilvælge regler efter en højereliggende regnskabsklasse, selvom virksomheden isoleret set størrelsesmæs- sigt er omfattet af en lavereliggende regnskabsklasse. Regnskabsreglerne for en højere regnskabsklasse er altid mere omfattende og giver regnskabsbrugeren flere og bedre informationer end reglerne for en lavere regnskabs- klasse. Tilvalg af regler i en højere regnskabsklasse er derfor i regnskabsbrugerens interesse. Undladelse af revision af årsrapporten for virksomheder, som efter bestemmelsen er fritaget, skal således ikke begrænse virksomhedens incitament til i regnskabsbrugerens interesse at tilvælge regler for en højereliggende regnskabsklasse. Byggeklodsmodellen er beskrevet under de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1. Det er i byggeklodsmodellen ikke hensigten at begrænse virksomhedens tilvalg af højereliggende regnskabsregler, men tværtimod hensigten at tillade, at virksomhederne selv kan vælge, om de vil anvende regler for indregning og måling eller give yderligere oplysninger, som efter loven ikke er krævet i den konkrete regnskabsklasse. Virksomheden kan selv vælge, om den vil give nogle udvalgte yderligere oplysninger fra en højereliggende regnskabsklasse, eller om den fuldt ud vil følge reglerne i en højereliggende regnskabsklasse. Hvis den alene tilvælger nogle oplysningskrav, skal dette dog ske sy- stematisk og konsekvent, så regnskabsbrugeren får alle de relevante oplysninger, som vedrører det konkrete regn- skabsmæssige område. Der er således ikke tale om et »pick and choose« system. Nystiftede virksomheder vil kunne anvende bestemmelsen om fritagelse for revisionspligt, hvis de ikke overskrider to af de nævnte størrelser i det første regnskabsår. Dette er i overensstemmelse med gældende fortolkning i forbin- delse med virksomhedens indplacering i regnskabsklasse i virksomhedens første regnskabsår. Ved fusion og spaltning gælder princippet om universalsuccession. Dette indebærer som udgangspunkt, at den fort- sættende virksomhed indtræder i pligten til at lade sig revidere. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af, hvorvidt den eller de fortsættende virksomheder på baggrund af de forventede størrelsesgrænser i det første regn- skabsår efter transaktionen er omfattet af revisionspligten efter den foreslåede nye bestemmelse i § 135, stk. 1, 2. pkt. Hvis en virksomhed, der overskrider størrelsesgrænserne i § 135, stk. 1, 2. pkt., fusionerer med en virksomhed, der ligger under grænserne, med den lille virksomhed som den fortsættende virksomhed, vil den fortsættende virksom- hed derfor som altovervejende hovedregel være omfattet af revisionspligten. Det samme gælder, hvis den større virksomhed er den fortsættende. Den konkrete vurdering af størrelsesgrænserne efter transaktionen sikrer også, at to virksomheder, der hver især lå under grænserne for revisionspligt, men hvor den fortsættende virksomhed efter fusionen overskrider størrelsesgrænserne, vil blive omfattet af revisionspligten. Hvis der i forbindelse med fusion eller spaltning opstår en ny virksomhed, gælder samme udgangspunkt om univer- salsuccession. Også i disse tilfælde afhænger revisionspligten dog af en konkret vurdering af de forventede størrel- ser i det første regnskabsår. En virksomhed i vækst, der i en periode har udnyttet muligheden for ikke at lade sin årsrapport revidere, kan med fordel forberede overgangen til revisionspligt, hvis virksomheden forventer, at den øgede vækst vil medføre, at fri- tagelse for revisionspligt ikke længere vil være mulig. Det vil sige, når to af de nævnte størrelsesgrænser er over- skredet i to på hinanden følgende år. I en situation, hvor revisor ikke har revideret primobalancen i det år, hvor revisionspligten indtræder, kan det i visse tilfælde være vanskeligere og mere omkostningskrævende at gennemføre revisionen. Det vil også kunne resultere i, at revisor ikke vil kunne gennemføre de revisionshandlinger, som revisor anser for nødvendige for at udtale sig om alle poster i regnskabet. Dette kan medføre, at revisor ikke kan afgive en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger på årsrapporten det år, hvor revisionspligten ind- træder.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1455
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease