Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
På denne baggrund foreslås det, at der i § 135, stk. 5, 4. pkt., indsættes en bestemmelse, som indebærer, at uanset om oplysningerne placeres i en supplerende beretning eller på virksomhedens hjemmeside, er kravene til revisors gennemgang af indholdet af oplysningerne de samme, som hvis oplysningerne placeres i ledelsesberetningen. Den foreslåede bestemmelse vil gælde for redegørelsen for samfundsansvar efter § 99 a og for kommende bestem- melser om oplysninger i ledelsesberetningen, som alternativt kan placeres andre steder end i ledelsesberetningen, medmindre andet bestemmes i loven. Den foreslåede bestemmelse i § 135, stk. 5, 4. pkt., vil derimod ikke berøre revisors opgaver i forbindelse med op- lysninger om virksomhedsledelse efter de gældende §§ 107 b og 107 c, som offentliggøres på virksomhedens hjem- meside efter regler, der udstedes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 107 b, stk. 4. Reglerne om oplysninger om virksomhedsledelse, som blev indført ved lov nr. 516 af 17. juni 2008, trådte i kraft den 1. september 2008 med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. september 2008 eller senere.
Det nuværende 3. pkt. i stk. 5 bliver herefter 5. pkt.
Ændret ved lov nr. 720 af 25. juni 2010 § 135, stk. 1, nr. 1 og 2, affattes således:
»1) En balancesum på 4 mio. kr., 2) en nettoomsætning på kr. 8 mio. kr. og«
Lovbemærkninger Ved den foreslåede ændring af § 135, stk. 1, lempes revisionspligten for virksomheder i regnskabsklasse B yderli- gere ved at forhøje grænserne for, hvornår små virksomheder kan fravælge revision. Forslaget medfører, at de mindste virksomheder i regnskabsklasse B, der ikke overskrider to af de i bestemmelsen anførte størrelser i to på hinanden følgende regnskabsår, kan fravælge revision af virksomhedens årsregnskab. Der sker en forhøjelse af om- sætningsstørrelsen fra 3 mio. kr. til 8 mio. kr., en forhøjelse af balancesummen fra 1,5 mio. kr. til 4 mio. kr. i forhold til lov nr. 245 fra 2006, mens antallet af fuldtidsbeskæftigede medarbejdere på 12 fortsætter uændret. Der sker ikke i øvrigt materielle ændringer i henhold til muligheden og betingelserne for at anvende bestemmelsen. Virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende besluttende organ skal træffe beslutning herom, hvis årsregn- skabet ikke skal revideres. Der vil dog via særlovgivning i visse tilfælde fortsat kunne være krav om revision af års- regnskaber for virksomheder omfattet af § 135, stk. 1, 2. pkt., fx i henhold til lovgivning om offentlige tilskud eller lignende.
Ændret ved lov nr. 720 af 25. juni 2010 § 135, stk. 6, 2. pkt., affattes således:
»I disse tilfælde skal virksomhedens årsregnskaber for de følgende tre regnskabsår revideres.«
Lovbemærkninger Det fremgår af de gældende regler, at hvis virksomheden eller dens eneejer accepterer et bødeforelæg eller dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen, skal virksom- hedens årsregnskab revideres i det efterfølgende regnskabsår. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan yderligere på- lægge virksomheden revisionspligt i op til to regnskabsår.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1463
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease