Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
anvende bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte at forlænge perioden, hvor virksomhedens årsregnskaber skal revideres, med yderligere 1 regnskabsår.«
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i § 135, stk. 7, kan Erhvervsstyrelsen beslutte, at en virksomhed ikke kan fravælge revision i de to følgende regnskabsår, hvis styrelsen i forbindelse med en regnskabskontrol konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen eller regnskabslovgivningen. Styrelsen kan i grovere tilfælde kræve revision i yderligere et regnskabsår. Med det foreslåede 1. pkt. får Erhvervsstyrelsen hjemmel til at pålægge en virksomhed revision allerede i indevæ- rende år i forbindelse med en regnskabsundersøgelse. Der kan således allerede pålægges revision af det årsregn- skab, der er genstand for en regnskabsundersøgelse, hvilket ikke er muligt efter den gældende bestemmelse. Det har betydning i de situationer, hvor styrelsen i forbindelse med en regnskabsundersøgelse pålægger virksomhe- den at indsende en ny årsrapport i henhold til § 161, nr. 3, fordi den undersøgte årsrapport er så fejlbehæftet eller mangelfuld, at den ikke giver et retvisende billede af virksomheden. Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med modtagelsen af påbudte omgjorte årsrapporter, der ikke er reviderede, i flere tilfælde konstateret, at årsrapporterne fortsat indeholder væsentlige fejl og mangler. Det kan fx skyldes, at en virksomhedsejer, der ikke selv besidder de fornødne kompetencer, selv har forsøgt at berigtige årsrapporten uden assistance fra en revisor eller en anden regnskabskyndig person. Sådanne sager medvirker til at forsinke offentlig- gørelsen af en retvisende årsrapport for regnskabsbrugerne.
Den foreslåede bestemmelse medvirker derfor til, at regnskabsbrugerne hurtigst muligt får adgang til en retvisende årsrapport.
Ved væsentlige fejl eller mangler vil som hidtil som udgangspunkt forstås fejl, der indebærer, at årsrapporten ikke giver et retvisende billede, eller væsentlige overtrædelser af selskabslovgivningen. Det er i den forbindelse af stor samfundsmæssig betydning, at liberaliseringen af bestemmelserne om revisionspligt ikke fører til en utilsigtet stig- ning i omfanget af ulovlige lån til ejere og ledelsesmedlemmer. I forlængelse af den generelle bestemmelse i 1. pkt. foreslås derfor i 2. pkt. en opstramning af, hvornår en virksomhed kan pålægges revision på grund af et ulovligt aktionærlån. Efter den foreslåede bestemmelse kan Erhvervsstyrelsen altid pålægge en virksomhed revision, hvis den har ydet et ulovligt aktionærlån af en ikke ubetydelig størrelse, eller hvis virksomheden gentagne gange har overtrådt selskabslovgivningens forbud mod aktionærlån.
Der vil herefter altid blive pålagt revision i de tilfælde, hvor forholdene omkring det ulovlige lån betyder, at overtræ- delsen samtidig anmeldes til politiet i henhold til fx selskabslovens § 367.
Erhvervsstyrelsen vil imidlertid også ud fra en konkret vurdering kunne pålægge en virksomhed revision, selvom forholdet ikke er anmeldt til politiet. Det kan fx være i situationer, hvor selskabet har forsøgt at skjule de ulovlige forhold, eller at lånet har været opretholdt over en længere årrække. Det kan endvidere være ud fra en vurdering af den potentielle risiko for tab, som selskabet påfører fx medarbejdere, kreditorer og det offentlige. I denne vurdering vil fx indgå lånets størrelse sammenholdt med virksomhedens egenkapital og økonomiske forhold, selskabets resul- tater og udvikling, fx om virksomheden gennem en længere årrække har kørt med underskud.
Muligheden for at pålægge revision allerede i indeværende år vil imidlertid alene have betydning i de situationer, hvor årsrapporten bliver returneret, og styrelsen anmoder om en berigtiget årsrapport.
Virksomheder, der pålægges revision, kan som udgangspunkt vælge at lade revisionen udføre efter den særlige er- klæringsstandard, jf. forslaget til § 135, stk. 1, 2. pkt. Efter 3. pkt. kan Erhvervsstyrelsen imidlertid beslutte, at en virksomhed ikke kan vælge erklæringsstandarden. Denne beslutning vil bero på en konkret vurdering af, om fx virk- somhedens ejer har forsøgt at skjule lånet ved at lade det indgå i regnskabsposten »Tilgodehavender fra salg og
1468 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease