Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger Den foreslåede ændring af § 135, stk. 4, så henvisningen også omfatter den foreslåede § 7, stk. 4, er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i § 7. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 135, stk. 3, 1. pkt., ændres »kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse på en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse, hvis virksomheden og de virksomheder, den be- sidder kapitalandele i« til: »kapitalinteresser i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse på en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige og finansielle ledelse, hvis virksomheden og de virksomheder, den besid- der kapitalinteresser i«.
Lovbemærkninger § 135, stk. 3, 1. pkt., fastlægger, hvornår holdingvirksomheder kan fravælge revision eller lade revisionen udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder. Efter bestemmelsen gælder adgangen til at fra- vælge revision eller lade revisionen udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard ikke for virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse på en eller flere af disse virksom- heders driftsmæssige eller finansielle ledelse, hvis virksomheden og de virksomheder, den besidder kapitalandele i og udøver betydelig indflydelse på, i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet tilsammen overskri- der to af størrelserne i henholdsvis lovens § 7, stk. 2, nr. 1, og § 135, stk. 1, nr. 1-3. Ifølge § 135, stk. 3, 2. pkt., finder beregningsreglerne i § 110 tilsvarende anvendelse på beregningen efter 1. pkt. Begrebet »betydelig indflydelse på en eller flere virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse« blev imple- menteret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006. § 135, stk. 3, blev indsat for at fastholde revisionspligten for såkaldte holdingvirksomheder, uanset deres størrelse. Begrebet skulle efter hensigten svare til den definition, som anvendes ved definitionen af associerede virksomheder, der er defineret i lovens bilag 1, B, nr. 5. Ved en fejl blev der i bestem- melsen indsat et »eller« i stedet for et »og«. Definitionen af associerede virksomheder foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 76 og 77. Med henblik på at bringe ordlyden af § 135, stk. 3, 1. pkt., i overensstemmelse med definitionen af associerede virksomheder i lovens bilag 1, B, nr. 5, som ændret ved § 1, nr. 76 og 77, i lovforslaget, foreslås det, at det i § 135, stk. 3, 1. pkt., præci- seres, at der er tale om indflydelse på både virksomheders driftsmæssige og finansielle ledelse. Som en konsekvens af den foreslåede ændring af definitionen af associerede virksomheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 76 og 77, foreslås det endvidere, at ordlyden ændres således, at der er tale om virksomheder, der besidder kapitalinteresser i andre virksomheder, og ikke som hidtil alene kapitalandele.
Ændret ved lov nr. 695 af 24. maj 2022 I § 135, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«.
Lovbemærkninger I den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 2. pkt., hvorefter en virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, kan vælge at lade revisionen udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virk- somheder, henvises til stk. 2 og 3.
Det foreslås, at henvisningen i § 135, stk. 1, 2. pkt. ændres, så der henvises til stk. 3 og 4.
1470 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease