Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at disse helt eller delvis varetager de opgaver, der følger af stk. 1. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte de nærmere bestemmelser for arbejdets udførelse og organisering, herunder om offentlige myndigheders adgang til at udtale sig om eller godkende standarder, inden de gennemføres. Erhvervsstyrelsen kan pålægge en organisation, der er indgået aftale med, jf. 1. pkt., at udarbejde særlige standarder på områder, hvor der viser sig et reguleringsbehov. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan nedsætte et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om generelle regn- skabsforhold, og som kan bistå styrelsen med de i stk. 1 nævnte opgaver. Sekretariatsfunktionen varetages af Er- hvervsstyrelsen. Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 136. Det påhviler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, der i nødvendigt omfang skal udfylde og supplere denne lov. Standarderne kan inden for rammerne af Rådets direktiver 78/660/EØF og 83/349/EØF med senere ændringer fastsætte de undtagelser fra bestemmelser, der er omfattet af fravigelses- pligten efter § 11, stk. 3, og hvor fravigelsen anses for nødvendig for en praktisk og hensigtsmæssig anvendelse af bestemmelserne. Standarderne skal angive, hvilke grupper af virksomheder der kan eller skal følge standarderne. Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan med henblik på at opfylde international aftale, EØF-retsforskrifter eller EU-retsforskrifter fastsætte regler om, at bestemte grupper af virksomheder kan eller skal følge internationale regnskabsstandarder. Styrelsen hører den i § 137, stk. 1, omhandlede organisation, der skal udtale sig om en inter- national regnskabsstandards egnethed på danske forhold, herunder hvilke tilpasninger der måtte være nødvendige, for at standarden tillige skal kunne gøres anvendelig på virksomheder, der ikke er omfattet af regnskabsklasse D. Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge en organisation, der er indgået aftale med, jf. § 137, stk. 1, at udarbejde særlige standarder på områder, hvor der viser sig et reguleringsbehov. Lovbemærkninger Reguleringen af årsregnskaber har hidtil været baseret på årsregnskabsloven med dennes bekendtgørelse (lovbe- kendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996 og bekendtgørelse nr. 788 af 29. august 1996) samt bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999 om bogføringspligtiges årsregnskaber. For de børsnoterede selskabers vedkommende har denne regulering været suppleret med enkelte regler i værdipapirhandelsloven, betingelsesbekendtgørelsen og Køben- havns Fondsbørs' oplysningsforpligtelser. Af oplysningsforpligtelserne fremgår, at de børsnoterede selskaber som betingelse for notering på Københavns Fondsbørs skal aflægge årsregnskaber i overensstemmelse med danske regn- skabsvejledninger udgivet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. De senere år er udviklingen inden for regnskabsvæsen gået meget hurtigt. Samtidig med et meget større fokus på den internationale udvikling er området blevet betydeligt mere kompleks og teknisk. Den internationale udvikling vil gå endnu hurtigere efter, at den internationale organisation af børstilsyn (IOSCO) har anbefalet sine medlemmer at acceptere de internationale regnskabsstandarder. Det vil formentlig medføre, at verdens fondsbørser med tiden bliver enige om fælles regnskabsregler for virksomheder, der er noterede på børserne. Dette vil være en klar lettelse for de virksomheder, der ønsker at supplere en national børsnotering med en international. De fælles regnskabsreg- ler vil med stor sandsynlighed bygge på regnskabsstandarder udgivet af International Accounting Standards Com- mittee (IASC). Denne konsekvens har Europa-Kommissionen taget ved sin i juni 2000 offentliggjorte nye strategi: "Vejen frem", hvorefter det er hensigten, at IAS fra 2005 skal følges af alle EU's børsnoterede virksomheder, i hvert fald for koncernregnskaber. Denne udvikling for børsnoterede selskaber forventes at smitte kraftigt af på andre virksomheder, som ønsker at handle og modtage finansiering internationalt. Det er derfor et spørgsmål, om en ren lovregulering af regnskabsom- rådet på længere sigt vil være egnet til at favne denne udvikling. Fordelen ved lovgivning er, at den har en generel accept i befolkningen som følge af den demokratiske proces, som ligger til grund for loven. Ulempen er, at loven ikke egner sig til meget tekniske forhold, der ændrer sig meget hurtigt. Fordelen ved privatsektorregulering — standarder og vejledninger udgivet i privat regi — er, at de typisk udarbejdes
1486 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease