Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
af teknikere, og derved kan regulere tekniske forhold mere hensigtsmæssigt. Standarder kan også typisk lettere tilpasses, når udviklingen går hurtigt.
De internationale regnskabsstandarder illustrerer endvidere tydeligt, at de nødvendige tekniske detaljeregler har et omfang, der langt overstiger det, der er praktisk muligt i lovgivningen. Standarderne fylder for tiden langt over 1200 sider, hvilket skal ses i forhold til omfanget af denne lov. Dette er også udtryk for stor kompleksitet i detaljereglerne, der kræver stærk og praktisk ekspertise af teknikere, der arbejder med problemerne i praksis. Endvidere er det et spørgsmål, hvor stor samfundsmæssig interesse de enkelte tekniske detaljeregler har. Det vil næppe være hensigtsmæssigt at indrette sig på, at lovgivningen skal være i spidsen med hensyn til udviklin- gen, fx af nye regnskabsmodeller eller ved reformer af bestående modeller. Man risikerer her at kvæle nye initiativer ved at lægge for snævre og stærke bånd på udviklingsaktiviteten, der oftest føres an af initiativrige og stærkt moti- verede enkeltpersoner og organisationer. Lovgivning kan derimod med sin større accept i samfundet bedre samle op på de tekniske landvindinger, når de har fået lov til at udvikle sig for på den måde at støtte de progressive kræfter ved at trække "den tunge ende" med.
Kan der skabes en kombination af en offentlig og en privat regulering, der både har en generel accept i befolkningen, og som samtidig kan favne den forventede udvikling, vil meget være vundet.
Mange af de andre EU-lande har etableret privatsektorregulering til udfyldning af mere generelle lovregler. Fx findes i England Accounting Standards Board, i Sverige Föreningen för utvecklande av god redovisningssed, i Tyskland Deutches Rechnungslegungs Standards Committee og i Frankrig Conceil National de la Comptabilite. Meget taler altså for ikke at lave lovgivning for de meget tekniske regler. Lovgivningen skal derimod give standard- udstedelsen et ordentligt afsæt ved at skabe rammeregler, der kan udfyldes ved standarder. Lovgiver kan herved styre området ved at sørge for, at rammelovgivningen suppleres med hensigtsmæssige detailregler, udarbejdet af fagfolk. Her kan nævnes forslagets regler om valutaomregning, investeringsvirksomheder, udskudt skat, forsknings- og udviklingsaktiviteter, nærtstående parter og indregning af leasingaktiver. På disse områder indeholder forslaget kun ganske få men basale regler, som skal danne ramme for en uddybende regulering ved standarder. Standarderne skal kunne rette sig mod alle virksomheder eller mod bestemte grupper inden for rammerne af lov- forslaget, eventuelt kun bestemte brancher eller virksomhedsformer. Standarderne skal ikke nødvendigvis altid rette sig alene mod D-virksomheder eller blot de børsnoterede virksomheder, der formentlig under alle omstændigheder fremover skal rette sig efter de internationale standarder, jf. nedenfor under bemærkningerne til stk. 2. Standar- derne skal angive, hvilke grupper af virksomheder, der kan eller skal følge standarderne. Det synes mest praktisk at gøre dette ved at lade Erhvervs- og Selskabsstyrelsen — i samarbejde med en ekstern organisation — få ansvaret for at lave standarder til udfyldning af lovgivningen og til at sætte initiativer i værk, hvor der skal skabes nye modeller m.v. Se forslagets § 137 om muligheden for at indgå aftale med en sådan organisation. Stk. 2 giver endvidere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at kræve, at bestemte grupper af virksomheder skal følge internationale standarder. Formålet med dette forslag er at kunne pålægge fx børsnoterede selskaber og andre større selskaber at følge IAS-standarderne, hvis dette besluttes af EU. Europa-kommissionen har meddelt sin hensigt om at fremsætte et sådant forslag, der skal øge effektiviteten på de europæiske kapitalmarkeder. Forinden styrelsen kan pålægge virksomhederne denne pligt, skal forslag dog forelægges for den eventuelle organisation, som er etableret efter § 137. Lovgiver afgiver ingen kompetence ved at lade en organisation udstede standarder og kan til enhver tid beslutte at lovregulere ethvert tænkeligt regnskabsområde. Så meget desto mere kan lovgiver beslutte, at et bestemt område skal reguleres ved standarder. I lyset heraf findes det praktisk i stk. 3 at foreskrive en pligt for organisationen til at udarbejde bestemte regnskabsstandarder, hvor styrelsen skønner, at der er et reguleringsbehov. Det forudsætter naturligt, at et krav om yderligere indsats kan nødvendiggøre, at merarbejdet finansieres af staten. Se om etablerin- gen m.v. af organisationen i forslagets § 137 og bemærkningerne hertil.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1487
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease