Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
noteret på en børs eller et andet reguleret marked i en medlemsstat som defineret i artikel 1, nr. 13, i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer — i Danmark en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads. Kommissionens fortolkning af begrebet »børsnoteret selskab« er således bredere end den i årsregnskabsloven eksisterende definition af dette begreb. For klarhedens skyld anvendes derfor begrebet »børsnoterede virksomheder« i dette lovforslag som betegnelse for disse virksomheder. De af Kommissionen godkendte standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende som en forordning, der er vedtaget af Kommissionen. Vedrørende proceduren i forbindelse med Kommissionens godkendelse af standar- derne kan der henvises til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger. Artikel 5 i IAS-forordningen giver desuden medlemsstaterne mulighed for at tillade eller kræve, at de børsnoterede virksomheder også anvender de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, i deres årsregnskab, samt at andre virksomheder end børsnoterede virksomheder får pligt til eller mulighed for at anvende disse standarder i deres koncern- og/eller årsregnskab. Forordninger gælder umiddelbart i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemføres i national ret. IAS- forordningens artikel 4 må derfor ikke inkorporeres i årsregnskabsloven, da denne bestemmelse er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Ønsker en medlemsstat at udnytte en eller flere af valgmu- lighederne i IAS-forordningens artikel 5, skal disse derimod gennemføres i national ret. I den nye affattelse af § 137 foreslås det, at valgmulighederne i IAS-forordningens artikel 5 udnyttes således, at børsnoterede virksomheder også får pligt til at anvende internationale regnskabsstandarder i deres årsregnskab, og at alle andre virksomheder, som aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, får mulighed for frivilligt at anvende de internationale regnskabsstandarder i deres årsrapport. Det foreslås således i § 137, stk. 1, 1. pkt., at børsnoterede virksomheder får pligt til at anvende de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i IAS-forordningens artikel 4 vedrørende koncernregnskaber, tilsvarende på de øvrige dele af årsrapporten, herunder deres årsregnskab. Det foreslås, at alle børsnoterede virksomheder får pligt til at anvende disse standarder i deres årsregnskab m.v., også selvom virksomheden ikke aflægger koncernregnskab og derfor ikke er direkte omfattet af artikel 4. Baggrunden for forslaget er at fremme overskueligheden for regn- skabsbrugerne, dels ved kravet om, at årsregnskaber skal udarbejdes efter samme regulering som koncernregnska- ber, dels ved at virksomheder, som ikke udarbejder koncernregnskab, ligestilles med virksomheder, der udarbejder koncernregnskab. I Danmark er der tradition for, at såvel årsregnskabet som koncernregnskabet udarbejdes efter de samme princip- per. Dette begrundes med hensynet til regnskabsbrugerne, som herved får årsrapporter med en konsistent anven- delse af regnskabsprincipper i hele dokumentet. Herved undgås forvirring ved to forskellige sæt af regnskabsprin- cipper i samme årsrapport. Langt de fleste børsnoterede virksomheder, som skal udarbejde koncernregnskab efter IAS/IFRS, ville formentlig frivilligt have fulgt IAS/IFRS også i deres årsregnskab. Dette skyldes, at de oplysninger, som skal anvendes, alligevel skal indsamles til koncernregnskabet, hvorfor det ofte ikke vil være nogen væsentlig byrde også at følge IAS/IFRS i årsregnskabet. De virksomheder, som vil få en væsentlig ekstra byrde ved forslaget, er de få børsnoterede virksomheder, som ikke udarbejder koncernregnskab. Her tæller dog hensynet til regnskabsbrugerne tungere, da det er vigtigere, at alle børsnoterede virksomheder udarbejder regnskaber efter samme standarder, end at et fåtal af virksomheder undta- ges fra at anvende IAS/IFRS. Årsregnskabsloven stiller i dag de samme krav til statslige aktieselskaber som til børsnoterede virksomheder. Det har derfor også været overvejet, om de statslige aktieselskaber ligeledes skulle pålægges at følge IAS/IFRS i deres årsrapporter. De krav, der stilles i de internationale regnskabsstandarder, går imidlertid væsentligt længere end årsregnskabslovens krav. Dette gælder ikke mindst oplysningskravene.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1491
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease