Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Bl.a. set i lyset af, at de statslige aktieselskaber varierer betydeligt i størrelse, er det fundet hensigtsmæssigt ikke i loven at foreskrive pligt for disse selskaber til at anvende IAS/IFRS. Hertil kommer, at de statslige aktieselskaber — i modsætning til de børsnoterede virksomheder — i dag ikke er pligtige til at følge de regnskabsvejledninger, som er udstedt af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Pligten for de børsnoterede virksomheder til at følge disse vejledninger følger af krav fra Københavns Fondsbørs. Der er således allerede i dag væsentlige forskelle på regn- skabsreguleringen for statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder. Staten kan dog som hovedaktionær altid konkret bestemme, at et statsligt aktieselskab skal følge IAS/IFRS efter den foreslåede bestemmelse i § 137, stk. 2, som omtales nedenfor, ved at optage en bestemmelse herom i selskabets vedtægter. Dette betyder samtidig, at offentligheden vil kunne konstatere, hvorvidt et statsligt aktieselskab aflægger årsrapport efter årsregnskabslo- ven eller standarderne, idet vedtægterne er offentligt tilgængelige. Spørgsmålet om statslige aktieselskabers overgang til IAS/IFRS har været forelagt Finansministeriet og Trafikmini- steriet, der varetager statens ejerskab i hovedparten af de statslige aktieselskaber. Finansministeriet har oplyst, at DONG A/S og Dansk Tipstjeneste A/S vil skulle følge IAS/IFRS. Trafikministeriet har oplyst, at Post Danmark A/S vil følge IAS/IFRS, og at det samme forventes at blive tilfældet for Sund og Bælt Holding A/S. Den selvstændige offent- lige virksomhed DSB, der bl.a. på regnskabsområdet er sidestillet med statslige aktieselskaber, vil ligeledes skulle følge IAS/IFRS. Der er dog i DSB en række særlige forhold og forpligtelser fra tiden som statsvirksomhed, der gør, at overgangen til IAS/ IFRS formodentligt ikke kan gennemføres samtidig med de ovennævnte selskaber. Finansmi- nisteriet og Trafikministeriet har endvidere meddelt, at det løbende vil blive overvejet, om der er andre statslige aktieselskaber, der bør følge IAS/IFRS. Det skal understreges, at statslige aktieselskaber, der aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, fortsat skal følge kravene i regnskabsklasse D. Der er således ikke tale om, at kravene til statslige aktieselskabers årsrapporter mindskes med lovforslaget. Derimod vil der for de ovennævnte statslige selskaber, som skal følge IAS/IFRS, være tale om en væsentlig skærpelse. Forslagets § 137, stk. 2, giver virksomheder, som ikke er omfattet af stk. 1, mulighed for frit at vælge, om de vil aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens regler eller efter IAS/IFRS. Muligheden kommer således til at gælde samtlige virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Efter forslaget bliver disse virksomheder ikke pålagt at an- vende IAS/IFRS, fordi der typisk ikke er det samme behov for beskyttelse af investorerne som i børsnoterede virk- somheder. Omkostningerne ved at følge samtlige IAS/IFRS er så store, at dette alene bør pålægges, når der er be- tydelig samfundsmæssig interesse i årsrapporterne. Muligheden for frivilligt at anvende IAS/IFRS er i overensstemmelse med årsregnskabslovens opbygning, hvor en virksomhed altid kan vælge at følge højere krav, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 5. Kravene til de børsnoterede virk- somheder er altid defineret som de højeste krav (regnskabsklasse D). Muligheden står således også åben for virk- somheder omfattet af regnskabsklasse A, hvis de skulle finde det hensigtsmæssigt at udarbejde årsrapport efter IAS/IFRS. Ved at give virksomhederne mulighed for frivilligt at følge IAS/IFRS i henhold til IAS-forordningen, får de virksomhe- der, som skal anvende deres årsrapport internationalt, mulighed for at følge et sæt af regnskabsregler, som er in- ternationalt anerkendt og dermed accepteret af investorer, samhandelspartnere m.v. Endvidere får virksomheder, som overvejer børsnotering, mulighed for i god tid forinden at forberede sig på børs- noteringen, ved at de på et tidligt tidspunkt kan indrette sig på at følge regnskabskravene til børsnoterede virksom- heder. Af hensyn til overskueligheden for regnskabsbrugerne foreslås det, at der for virksomheder, som frivilligt anvender IAS/IFRS, skal være sammenhæng mellem det valg, de foretager for koncernregnskabet og for årsregnskabet. Det foreslås således i § 137, stk. 3, at en virksomhed, der anvender standarderne, skal følge standarderne såvel i deres årsregnskab som i deres eventuelle koncernregnskab.
Det følger forudsætningsvis af IAS-forordningen, at virksomheder som skal — eller vælger — at følge standarderne, skal følge samtlige vedtagne standarder fra deres ikrafttræden. Virksomhederne kan således ikke vælge at følge en
1492 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease