Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 2. Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, og som alene udarbejder årsregnskab, har dog pligt til at anvende de i stk. 1 nævnte standarder i årsregnskabet. Stk. 3. Virksomheder, som efter stk. 1 eller 2 følger de i stk. 1 nævnte standarder, skal følge samtlige godkendte standarder. Hvor bestemmelser i denne lov regulerer samme forhold som standarderne, skal disse virksomheder anvende standarderne i stedet for lovens bestemmelser.«
Lovbemærkninger Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, har pligt til at udarbejde deres eventuelle koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandar- der — IAS/IFRS — for regnskabsår, der starter den 1. januar 2005 eller senere. Dette følger af artikel 4 i den såkaldte IFRS-forordning — forordningen om internationale regnskabsstandarder (1606/2002/EF). Denne pligt er ikke skrevet ind i årsregnskabsloven, da artikel 4 gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Det er derfor ikke tilladt efter EU-retten at skrive pligten ind i lovteksten. Artikel 5 i forordningen indeholder en række valgmulig- heder, som medlemsstaterne derimod kan udnytte ved at fastsætte regler herom i deres nationale lovgivning. Valgmulighederne i forordningens artikel 5 er i den gældende § 137 — der blev indsat ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 — udnyttet således, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, også har pligt til at anvende de internationale regnskabsstandarder i deres årsregnskab, uanset om der udarbejdes koncernregnskab eller ej. Øvrige virksomheder, som aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, har mulighed for frivilligt at anvende de internationale regnskabsstandarder i deres års- rapport. Dette følger af den gældende § 137, stk. 1 og 2. Der gælder dog en overgangsordning, så pligten til at anvende IFRS i årsregnskabet er udskudt til regnskabsår, der starter 1. januar 2009 eller senere, jf. overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 99 af 18. februar 2004. Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, har således i over- gangsperioden kunnet vælge, om årsregnskabet skulle udarbejdes efter årsregnskabslovens almindelige regler, eller efter IFRS. På samme måde har de virksomheder, som frivilligt har valgt at anvende IFRS i koncernregnskabet, kun- net vælge, om modervirksomhedens årsregnskab skal udarbejdes efter IFRS eller årsregnskabslovens almindelige regler. Det foreslås, at den gældende overgangsordning gøres permanent for de virksomheder, som udarbejder koncern- regnskab efter IFRS, så de frit kan vælge, om de vil udarbejde modervirksomhedens årsregnskab efter årsregnskabs- loven eller efter IFRS. Kravet om at anvende samme regelgrundlag fra 2009 i modervirksomhedens årsregnskab og koncernregnskabet foreslås derfor ophævet. Det foreslås dog samtidig, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, og som ikke udarbejder koncernregnskab, skal anvende IFRS ved udarbej- delsen af årsregnskabet. Herved sikres det, at investorer og andre regnskabsbrugere altid har adgang til et IFRS-regnskab for de virksomhe- der omfattet af regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS- land. Den foreslåede nye bestemmelse i § 137, stk. 1, tillader, at virksomheder, som ikke er omfattet af kravet om at anvende IFRS, kan vælge at anvende IFRS i års- og/eller koncernregnskabet. Virksomhederne vil således kunne vælge at anvende IFRS både i koncern- og årsregnskabet, IFRS i koncernregnskabet og årsregnskabsloven i årsregn- skabet, eller årsregnskabsloven i koncernregnskabet og IFRS i årsregnskabet.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1495
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease