Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Gældende bestemmelse § 137 a. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at visse bestemmelser i denne lov kan fraviges, når dette er nødvendigt for at anvende internationale regnskabsstandarder, som er specielt tilpasset små og mellemstore virk- somheders behov.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 Efter § 137 indsættes i afsnit IX:
»§ 137 a. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at visse bestemmelser i denne lov kan fraviges, når dette er nødvendigt for at anvende internationale regnskabsstandarder, som er specielt tilpasset små og mellemstore virk- somheders behov.«
Lovbemærkninger Virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, har pligt til at ud- arbejde koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, IFRS, jf. Europa-Parlamentets og Rådets for- ordning (EF) Nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IFRS-forordnin- gen).
Årsregnskabslovens § 137, stk. 2, kræver, at de virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et regu- leret marked i et EU-/EØS-land, og som ikke udarbejder koncernregnskab, skal udarbejde årsregnskab efter IFRS.
Årsregnskabsloven indeholder i § 137, stk. 1, en mulighed for, at alle virksomheder omfattet af loven, som ikke er forpligtet til at anvende IFRS, frivilligt kan vælge at udarbejde års- og/eller koncernregnskab efter IFRS i stedet for efter lovens almindelige regler. Det vurderes, at denne mulighed primært anvendes af større virksomheder. Muligheden er særligt aktuel for virk- somheder, som enten aktuelt skal hente kapital hos en bredere gruppe af investorer, eller som forventer at skulle hente kapital indenfor en overskuelig årrække.
IFRS har en høj kvalitet og er det mest anerkendte regelsæt for regnskaber globalt.
Den høje informationsværdi af de regnskaber, som udarbejdes efter IFRS, medfører dog, at anvendelsen af IFRS er meget byrdefuld. Ikke mindst kræver opfyldelse af de omfattende oplysningskrav mange ressourcer hos virksomhe- derne.
Anvendelse af IFRS er således ikke et reelt alternativ til årsregnskabsloven for langt de fleste danske virksomheder.
International Accounting Standards Board (IASB) har også erkendt, at deres standarder primært er rettet mod store, børsnoterede virksomheder. De har derfor udarbejdet en "light-udgave", som benævnes "IFRS for SMEs". Denne standard har vundet bred opbakning i mange lande, da den opfattes som et godt alternativ til nationale regnskabs- regler. Det foreslås derfor, at Erhvervsstyrelsen i en ny bestemmelse, der indsættes i årsregnskabsloven som § 137 a, får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at små og mellemstore virksomheder kan fravige kravene i årsregnskabslo- ven, hvis de ønsker at anvende IFRS for SMEs i den udstrækning, dette er muligt inden for rammerne af det nye regnskabsdirektiv. IFRS for SMEs indeholder flere oplysningskrav end årsregnskabsloven, men betydeligt færre end IFRS. Det vurderes, at regnskaber efter IFRS for SMEs vil være lidt mere byrdefulde at udarbejde end årsregnskaber efter årsregnskabs- loven, men de vil også have en lidt højere informationsværdi.
1496 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease