Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
årlige nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., medmindre virksomheden udelukkende har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b, indebærer, at en virksomhed, der er etableret som en af de virksomhedsformer, der er pligtig til at aflægge en årsrapport efter årsregnskabsloven og samtidig ikke er en modervirksomhed eller dattervirksomhed i en koncern, vil få pligt til at udarbejde en rapport om indkomstskatte- oplysninger, hvis virksomhedens nettoomsætning samtidig overskrider 5,6 mia. kr. to år i træk, og virksomheden ikke udelukkende har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.
Årsregnskabsloven § 3, stk. 1, oplister positivt de erhvervsdrivende virksomhedsformer, der skal aflægge årsrap- port efter reglerne i loven.
Virksomhedens nettoomsætning vil i to regnskabsår i træk skulle overskride 5,6 mia. kr., hvilket indebærer, at en virksomhed med en nettoomsætning, der i begge regnskabsårene 20xx og 20xx+1 overskrider 5,6 mia. kr., vil skulle udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger for regnskabsåret 20xx+1. Nettoomsætning vil skulle vurderes i overensstemmelse med årsregnskabslovens definition heraf, medmindre virk- somheden aflægger årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS-standarderne). I det tilfælde vil nettoomsætningen skulle vurderes i overensstemmelse hermed. Der kan være forskelle mellem de to begrebs- rammer, som primært vil være relateret til periodiseringen, dvs. på hvilket tidspunkt et salg skal indtægtsføres. Virksomheden vil skulle have aktiviteter i et eller flere andre lande ud over Danmark for at blive omfattet af kravet om at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger. Ved aktivitet forstås fx et fast driftssted, der er gen- stand for fuld eller delvis skattepligt i det pågældende land under hensyn til de lokale regler for skattepligt. Det vil således være det enkelte lands beskatningsregler, der er afgørende for, om betingelsen er opfyldt. Hvis en virk- somhed udelukkende er etableret eller har erhvervsaktiviteter i Danmark, vil den alene generere indtjening og være skattepligtig til Danmark og vil derfor ikke blive omfattet af pligten til at udarbejde en rapport om indkomstskatte- oplysninger. En virksomhed, der udelukkende er etableret eller har erhvervsmæssig aktivitet i Danmark, vil kunne have samhandel via fx eksport til andre lande, uden at blive pligtig til at udarbejde en rapport om indkomstskatte- oplysninger.
Det følger af det foreslåede § 137 c, stk. 2, at virksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når dens netto- omsætning i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b, indebærer, at en virksomhed, der jf. stk. 1 har været forpligtiget til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, fordi virksomhedens nettoomsætning i regn- skabsårene 20xx og 20xx+1 overskred 5,6 mia. kr., ikke længere vil være forpligtet, når nettoomsætningen i begge regnskabsårene 20xx+2 og 20xx+3 ikke overskrider 5,6 mia. kr. I eksemplet kan virksomheden første gang und- lade at udarbejde en rapport for regnskabsåret 20xx+3.
Det følger af det foreslåede § 137 c, stk. 3, at ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.
Efter årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., skal nettoomsætningen forhøjes eller formindskes forholds- mæssigt, hvis et regnskabsår er kortere eller længere end 12 måneder, så der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på 12 måneder. Bestemmelsen er relevant i tilfælde, hvor der er tale om virksomhedens første regnskabsår, eller hvor et regnskabsår ændres, og omlægningsperioden afviger fra et normalt regnskabsår på 12 måneder. Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 7, stk. 4, om tillæg af finansielle indtægter og indtægter fra investerings- virksomhed ved opgørelsen af nettoomsætning i forbindelse med beregning af størrelsesgrænser finder ikke tilsva- rende anvendelse.
1500 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease