Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
filialen, der forpligtes til at udarbejde rapporten efter stk. 1, ikke nødvendigvis har adgang til oplysningerne. Det følger derfor af stk. 2, at filialen vil skulle anmode den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed om de nødvendige oplysninger i tilfælde, hvor filialen ikke selv har oplysningerne. Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 3, at meddeler den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirk- somhed ikke oplysningerne, skal filialen udarbejde rapporten på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, og afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har efter- kommet anmodningen. Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b, vedrører de tilfælde, hvor filialen ikke kan få adgang til alle de nødvendige oplysninger for at kunne udarbejde en rapport. I det tilfælde vil filialen skulle udarbejde en rapport med de oplysninger, den er i besiddelse af. Det vil som minimum vedrøre filialens egne aktiviteter. I tillæg hertil skal filialen afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har stillet de nødvendige oplysninger til rådighed. Rapporten og erklæringen skal indsendes i overensstemmelse med de foreslåede regler i § 137 j.
Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 4, at en filial kan undlade at udarbejde en rapport, når
1) nettoomsætningen for den udenlandske virksomhed i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere over- skrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk. 1, nr. 1, litra a eller
2) den samlede nettoomsætning for koncernen i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr., og rapporten udarbejdes efter stk. 1, nr. 1, litra b, eller
3) filialens nettoomsætning i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1, litra b.
En af de tre betingelser skal blot være opfyldt, for at en filial, der har været omfattet af stk. 1, kan undlade at udarbejde en rapport.
Nr. 1 og 2 indebærer, at en filial, der, jf. stk. 1, har været forpligtiget til at udarbejde en rapport om indkomstskat- teoplysninger, fordi den udenlandske virksomhed eller koncernens nettoomsætning i regnskabsårene 20xx og 20xx+1 overskred 5,6 mia. kr., ikke længere vil være forpligtet, når nettoomsætningen i begge regnskabsårene 20xx+2 og 20xx+3 ikke længere overskrider 5,6 mia. kr. I eksemplet kan filialen første gang undlade at udarbejde en rapport for regnskabsåret 20xx+3.
Tilsvarende indebærer nr. 3, at filialen ikke længere vil være forpligtet til at udarbejde en rapport, hvis dens netto- omsætning i begge regnskabsårene 20xx+2 og 20xx+3 ikke overskrider grænsen i § 7, stk. 2, nr. 1, litra b.
Det følger af det foreslåede § 137 e, stk. 5, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis
1) den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om indkomstskatte- oplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og 137 g, eller
2) en anden filial af den udenlandske virksomhed eller en anden dattervirksomhed af den øverste modervirksomhed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene i §§ 137 f og 137 g.
Den foreslåede bestemmelse, der har baggrund i direktivets artikel 48b, regulerer de tilfælde, hvor en filial vil kunne undlade at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger. Det gør sig gældende, hvis dens øverste modervirksomhed, der er etableret uden for EU/EØS, eller den udenlandske virksomhed har udarbejdet en rapport om indkomstskatteoplysninger, der opfylder kravene til indhold i §§ 137 f og 137 g. Tilsvarende gør det sig gæl- dende, hvis en anden filial af den udenlandske virksomhed eller en anden dattervirksomhed af den øverste moder- virksomhed har udarbejdet en rapport, der opfylder kravene til indhold i §§ 137 f og 137 g. I alle tilfælde vil filialen skulle indsende rapporten i overensstemmelse med § 137 j.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1505
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease