Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovbemærkninger Det følger af det foreslåede § 137 g, stk. 1, at en rapport om indkomstskatteoplysninger skal indeholde følgende stamoplysninger:

1) Navn og CVR-nr. på den virksomhed eller filial, der offentliggør rapporten, og navn, hjemsted og eventuelt CVR- nr. på den virksomhed, som rapporten vedrører.

2) Det regnskabsår, som rapporten vedrører.

3) Den valuta, der er anvendt ved udarbejdelsen af rapporten.

4) De dattervirksomheder, der indgår i koncernregnskabet, og som er etableret i et EU-/EØS-land eller er anført i bilag I eller II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, hvis rapporten vedrører en koncern. Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48c, lister de generelle oplysninger, som en rapport om ind- komstskatteoplysninger vil skulle indeholde. Oplysningerne har karakter af stamoplysninger og skal bidrage til, at myndigheder og andre brugere af rapporten bl.a. nemt kan identificere, hvilke virksomheder, rapporten vedrører, og hvilken periode, rapporten dækker. Oplysningerne i rapporten om indkomstskatteoplysninger skal alene gives for det aktuelle år, og der er således ikke krav om sammenligningstal for foregående år. Der henvises til bemærk- ningerne til det foreslåede stk. 3 for nærmere gennemgang af bilag I og II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, (EU-Tidende C 64, 21. februar 2023, s. 17).

Det følger af det foreslåede § 137 g, stk. 2, at ud over oplysningerne, der er nævnt i stk. 1, skal rapporten indeholde følgende specifikke oplysninger, jf. dog § 137 h:

1) En kort beskrivelse af aktiviteten.

2) Antal beskæftigede opgjort som heltidsbeskæftigede.

3) Indtægter inkl. transaktioner med nærtstående parter, herunder

a) nettoomsætning, andre driftsindtægter, indtægter af kapitalinteresser ekskl. udbytte fra tilknyttede virk- somheder, indtægter af andre værdipapirer og tilgodehavender, der udgør en del af anlægsaktiverne, andre renteindtægter og tilsvarende indtægter, eller

b) indtægter, som defineret af den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdelsen af regnskaberne.

4) Resultat før skat.

5) Beregnet betalbar indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion for det regnskabsår, rapporten vedrører.

6) Betalt indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion i det regnskabsår, rapporten vedrører.

7) Akkumuleret overskud.

Bestemmelsen lister de oplysninger, som skal gives i rapporten om samtlige aktiviteter, jf. § 137 f. Modsat oplys- ninger efter stk. 1, skal oplysningerne efter stk. 2, præsenteres separat for hver aktivitet, jf. det foreslåede stk. 3.

Efter bestemmelsen vil rapporten skulle indeholde en kort beskrivelse af aktiviteten. Denne korte beskrivelse skal bidrage til, at brugerne af rapporten kan sætte det nærmere indhold af rapporten i en relevant kontekst.

1508 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease