Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
vedrører, jf. dog stk. 3. Enhver udeladelse skal oplyses sammen med en behørigt begrundet redegørelse for, hvor- for udeladelsen er nødvendig.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48c, medfører, at den omfattede virksomhed eller filial mid- lertidigt vil kunne være fritaget for at oplyse en eller flere specifikke oplysninger i rapporten. Virksomheder og filialer kan dog kun undlade at rapportere om oplysninger, hvis offentliggørelsen vil kunne volde betydelig skade for den virksomhed, som oplysningerne vedrører. Det kan eksempelvis være i forbindelse med etablering af nye enkeltaktiviteter på et nyt marked. Skaden skal vurderes for den enkelte specifikke oplysning, dvs. at oplysninger om nye aktiviteter som helhed ikke umiddelbart kan udelades. Den virksomhed eller filial, der udelader oplysningerne, vil tydeligt skulle angive, hvilke oplysninger der er udeladt, samt give en begrundet forklaring i rapporten. Det vil være op til virksomheden eller filialen selv at bedømme, om offentliggørelsen af oplysningerne vil skade dens markedsposition alvorligt. En myndighed skal således ikke inden udarbejdelsen og offentliggørelsen vurdere, hvorvidt udeladelsen af oplysningerne er berettiget. Virksomhedens vurdering kan dog efterprøves i forbindelse med en efterfølgende kontrol efter årsregnskabslovens bestemmelser herom.
Det følger af § 137 h, stk. 2, at udeladte oplysninger skal, senest 5 år regnet fra tidspunktet for udeladelsen, medtages i en rapport om indkomstskatteoplysninger.
Den foreslåede bestemmelse, der har baggrund i direktivets artikel 48c, medfører, at de udeladte oplysninger vil skulle offentliggøres senest 5 år efter det regnskabsår, hvor oplysningerne blev udeladt. Er virksomheden eller filialen på dette tidspunkt ikke længere omfattet af pligten til at udarbejde en rapport, jf. betingelserne i §§ 137 b- 137 e, vil de tidligere udeladte oplysninger fortsat skulle indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på offentlig- gørelse. Det følger af det foreslåede § 137 h, stk. 3, at uanset stk. 1 kan oplysninger, der vedrører en skattejurisdiktion, der er anført i bilag I eller II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skatte- jurisdiktioner, ikke udelades. Selvom der kan være en risiko for, at virksomheder eller filialer uberettiget udelader oplysninger og dermed be- grænser offentlighedens adgang til oplysningerne, vurderes det, at formodningen for offentliggørelse er stærk. Det skyldes bl.a., at der skal være tale om, at offentliggørelse af oplysningerne kan volde betydelig skade. Herud- over følger det af stk. 2 og 3, at oplysningerne vil skulle medtages senest 5 år regnet fra tidspunktet for udeladel- sen, samt at det ikke er muligt at udelade oplysninger vedrørende ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
Revisors udtalelse om rapport om indkomstskatteoplysninger
Gældende bestemmelse § 137 i. Revisionspåtegningen på et årsregnskab og eventuelt koncernregnskab for en virksomhed i regnskabs- klasse C og D skal indeholde en udtalelse om, hvorvidt virksomheden for det foregående regnskabsår var forpligtet til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 b-137 e, og i bekræftende fald, om rapporten er offentliggjort, jf. § 137 j. Stk. 2. Udtalelsen skal angives i et særskilt afsnit i revisionspåtegningen. Lovbemærkninger Det følger af det foreslåede § 137 i, stk. 1, at revisionspåtegningen på et årsregnskab og eventuelt koncernregn- skab for en virksomhed i regnskabsklasse C og D skal indeholde en udtalelse om, hvorvidt virksomheden for det foregående regnskabsår var forpligtet til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 b- 137 e, og i bekræftende fald om rapporten er offentliggjort, jf. § 137 j.
Det foreslåede, der har baggrund i direktivets artikel 48f, medfører, at udtalelsen vil skulle gives i revisionspåteg- ningen på årsregnskabet eller et eventuelt koncernregnskab for virksomheder i regnskabsklasse C og D. Det følger
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1511
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease