Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

heraf, at det er den revisor, der er valgt til at revidere virksomhedens årsregnskab og eventuelt koncernregnskab, jf. § 135, der skal afgive udtalelsen. Regnskabsklasse C og D er defineret i årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 3 og 4. Det følger af årsregnskabslovens § 135, hvilke virksomheder der er omfattet af revisionspligt. Filialer vil ikke være omfattet af § 137 i, da de ikke er pligtige til at udarbejde og offentliggøre et årsregnskab, men alene skal indsende den udenlandske virksomheds reviderede årsrapport. Revisors udtalelse vil skulle gælde det foregående regnskabsår. Det betyder, at revisor i revisionspåtegningen for regnskabsåret 20xx vil skulle afgive en udtalelse om, hvorvidt virksomheden for regnskabsåret 20xx-1 var forplig- tet til at offentliggøre en rapport om indkomstskatteoplysninger, og om virksomheden har gjort dette eller ej. Re- visor vil ikke skulle efterprøve, konsistenstjekke eller på anden vis kontrollere indholdet i rapporten.

Det følger af det foreslåede § 137 i, stk. 2, at udtalelsen skal angives i et særskilt afsnit i revisionspåtegningen.

Bestemmelsen skal sikre, at det bliver overskueligt for regnskabsbruger at finde den relevante information i revi- sionspåtegningen. Ydermere vil det være muligt til brug for myndighedskontrol maskinelt at udsøge de virksomhe- der, hvor revisor afgiver en udtalelse om manglende udarbejdelse eller offentliggørelse af rapporten om indkomsts- katteoplysninger.

Indsendelse af rapport om indkomstskatteoplysninger m.v.

Gældende bestemmelse § 137 j. Virksomheder og filialer, der skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger i henhold til §§ 137 b-137 e, skal til Erhvervsstyrelsen indsende rapporten og en eventuel erklæring, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3. Stk. 2. Dattervirksomheder og filialer, der er undtaget fra selv at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplys- ninger, fordi en anden virksomhed i koncernen, den udenlandske virksomhed eller en anden filial af den udenlandske virksomhed har udarbejdet en rapport efter § 137 d, stk. 1, eller § 137 e, stk. 5, skal indsende rapporten til Er- hvervsstyrelsen. Stk. 3. Indsendelse af rapporten og en eventuel erklæring til Erhvervsstyrelsen skal være foretaget senest 12 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrører. Stk. 4. De omfattede virksomheder og filialer skal i minimum 5 år på deres hjemmeside henvise til rapporten i Det Centrale Virksomhedsregister. Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indsendelse af rapporten. Lovbemærkninger Det følger af det foreslåede § 137 j, stk. 1, at virksomheder og filialer, der skal udarbejde en rapport om indkomst- skatteoplysninger i henhold til §§ 137 b-137 e, skal til Erhvervsstyrelsen indsende rapporten og en eventuel er- klæring, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3. Det følger af det foreslåede § 137 j, stk. 2, at dattervirksomheder og filialer, der er undtaget fra selv at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, fordi en anden virksomhed i koncernen, den udenlandske virksomhed eller en anden filial af den udenlandske virksomhed har udarbejdet en rapport efter § 137 d, stk. 1, eller § 137 e, stk. 5, skal indsende rapporten til Erhvervsstyrelsen.

Det følger af det foreslåede § 137 j, stk. 3, at indsendelse af rapporten og en eventuel erklæring til Erhvervssty- relsen skal være foretaget senest 12 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrører.

Bestemmelserne, der har baggrund i direktivets artikel 48d, indebærer, at en rapport, der er udarbejdet i henhold til §§ 137 b-137 e og en eventuel erklæring om, at der ikke er stillet de nødvendige oplysninger til rådighed, jf. § 137 d, stk. 3, eller § 137 e, stk. 3, vil skulle være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter afslut- ningen af det regnskabsår, som rapporten vedrører. Det betyder eksempelvis, at hvis en virksomhed har

1512 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease