Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
kalenderåret som regnskabsår og udarbejder en rapport om indkomstskatteoplysninger for 20xx, skal rapporten og eventuelt erklæringen være indsendt til Erhvervsstyrelsen senest den 31. december 20xx+1. Rapporten skal indsendes som et særskilt dokument og vil således ikke skulle inkluderes i et års- eller koncernregnskab. I henhold til § 15, stk. 5, skal modervirksomheder og dattervirksomheder sikre, at dattervirksomhederne har samme regn- skabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksom- hedens og dattervirksomhedens kontrol. I de tilfælde, hvor en dattervirksomhed eller filial ikke selv har udarbejdet en rapport, fordi den øverste modervirk- somhed, en anden dattervirksomhed i koncernen, den udenlandske virksomhed eller anden filial af den udenland- ske virksomhed har udarbejdet en rapport, der opfylder kravene i §§ 137 f og 137 g, vil denne rapport ligeledes skulle være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter afslutningen af det regnskabsår, som rapporten vedrører.
Det følger af det foreslåede § 137 j, stk. 4, at de omfattede virksomheder og filialer skal i minimum 5 år på deres hjemmeside henvise til rapporten på Det Centrale Virksomhedsregister.
Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48d, skal sikre, at rapporterne er let tilgængelige, så brugerne enkelt kan finde frem til en rapport ved enten at gå på virksomhedens eller filialens hjemmeside eller på Det Cen- trale Virksomhedsregister (datacvr.virk.dk).
Det følger af det foreslåede § 137 j, stk. 5, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indberetning af rapporten.
Den foreslåede bestemmelse giver Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetning af indkomstskatterapporten. Det forventes, at hjemlen udnyttes, så de omfattede virksomheder og filialer vil skulle indsende rapporten og eventuelt erklæringen i en særlig indberetningsløsning for indkomstskatterapporter. For at sikre, at data er sammenlignelige, vil rapporten skulle gøres tilgængelig for offentligheden i et elektronisk rapporteringsformat, som er maskinlæsbart. Europa-Kommissionen vil via gennemførelsesretsakter fastlægge en fælles skabelon og et elektronisk, maskinlæsbart rapporteringsformat. Rapporten vil skulle offentliggøres på enten dansk eller engelsk.
Afsnit IX b Bæredygtighedsrapport for tredjelandsvirksomheder
Kapitel 18 b Bæredygtighedsrapport vedrørende tredjelandsvirksomheder for visse dattervirksomheder og filialer
Omfattede virksomheder og filialer
Gældende bestemmelse § 137 k. En dattervirksomhed, der er omfattet af § 99 a, og som indgår i en koncern, hvis samlede nettoomsætning i EU i hvert af de seneste 2 på hinanden følgende regnskabsår overstiger 150 mio. euro, og hvor den øverste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i et EU-/EØS-land, skal på vegne af den øverste modervirksomhed udarbejde en bæredygtighedsrapport i overensstemmelse med kravene til bæredygtighedsrapportens indhold og offentliggørelse i §§ 137 m og 137 n og lade rapporten forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, som er afgivet af en juridisk eller fysisk person, der er autoriseret til at afgive erklæring herom i henhold til lovgiv- ningen i det pågældende land, medmindre den øverste modervirksomhed har udarbejdet en bæredygtighedsrap- port på koncernniveau, jf. stk. 3, der opfylder kravene i § 137 m. Stk. 2. Har dattervirksomheden ikke de nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af bæredygtigheds- rapporten, skal den anmode dens øverste modervirksomhed om at afgive oplysningerne til brug herfor. Stk. 3. Udarbejder den øverste modervirksomhed en bæredygtighedsrapport på koncernniveau, skal modervirk- somheden forsyne bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, som er afgivet af
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1513
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease