Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Det foreslås i stk. 4, at afgiver den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. stk. 2, skal dattervirksomheden udarbejde bæredygtighedsrapporten, jf. stk. 1, på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, har ind- hentet eller erhvervet og afgive en erklæring om, at den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmod- ningen om at afgive oplysninger til brug for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten. Forsyner modervirksomhe- den ikke bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 3, skal dattervirksom- heden afgive en erklæring om, at modervirksomheden ikke har forsynet bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Den foreslåede bestemmelse 1. pkt. vil gennemføre regnskabsdirektivets artikel 40a, stk. 2, fjerde afsnit, og vil ved- røre de tilfælde, hvor dattervirksomheden ikke kan få adgang til alle de nødvendige oplysninger for udarbejdelse af bæredygtighedsrapporten. Hvor tredjelandsvirksomheden ikke fremlægger alle de oplysninger, der kræves i henhold til det foreslåede stk. 1, selv om dattervirksomheden af det pågældende tredjelandsvirksomhed har gjort dens bedste for at indhente de fornødne oplysninger, vil dattervirksomheden skulle fremlægge alle de oplysninger, den er i be- siddelse af, og udstede en erklæring om, at tredjelandsvirksomheden ikke har stillet de øvrige krævede oplysninger til rådighed. For at sikre kvaliteten og pålideligheden af rapporteringen vil tredjelandsvirksomheders bæredygtig- hedsrapport skulle offentliggøres sammen med en erklæring om bæredygtighedsrapporteringen fra en person eller et firma, der er autoriseret til at afgive en erklæring om bæredygtighedsrapporteringen, enten i henhold til tredje- landsvirksomhedens eller en medlemsstats nationale lovgivning, jf. bæredygtighedsdirektivets betragtning 20. Den foreslåede bestemmelse 2. pkt. vil gennemføre regnskabsdirektivets artikel 40a, stk. 3, andet afsnit, og vil ved- røre de tilfælde, hvor den øverste modervirksomhed ikke forsyner bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, som er afgivet af en juridisk eller fysisk person, der er autoriseret til at afgive erklæring hertil i henhold til lovgivningen i det pågældende land. Forsyner modervirksomheden ikke bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 3, vil dattervirksomheden skulle afgive en erklæring om, at modervirksomheden ikke har forsynet bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapporte- ring. Dattervirksomheden vil skulle, herunder dattervirksomhedens ledelse, afgive en erklæring om, at den øverste modervirksomhed ikke har forsynet rapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Bæredygtigheds- rapporten og dattervirksomhedens erklæring vil skulle indsendes i overensstemmelse med reglerne i den foreslåede § 137 n, stk. 1 og 2.

Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 137 n, stk. 1 og 2.

Det foreslås i stk. 5, at den i stk. 1 omhandlede dattervirksomheds ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, har ansvar for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at dattervirksomhedens bæredygtighedsrapport udarbejdes i overensstem- melse med § 137 k, stk. 1-4, og at denne rapport indsendes i overensstemmelse med § 137 n, stk. 1 eller 2.

Det foreslåede stk. 5 vil gennemføre regnskabsdirektivets artikel 40c, andet afsnit.

Det foreslåede vil medføre, at ledelsen af en dattervirksomhed, der er omfattet af § 99 a, og som indgår i en koncern, hvis samlede nettoomsætning i EU i hvert af de seneste to på hinanden følgende regnskabsår overstiger 150 mio. euro, og hvor den øverste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i et EU-/EØS-land, vil blive ansvarlige for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at den i stk. 1 omhandlende bæredygtighedsrapport udarbejdes i over- ensstemmelse med bestemmelsens stk. 1-4, og at denne rapport indsendes i overensstemmelse med forslaget til § 137 n, stk. 1 eller 2. Stk. 5 vil medføre, at ledelsen i dattervirksomhed, som omfattes af stk. 1, vil skulle forstås i overensstemmelse med definitionen i årsregnskabslovens bilag 1, A, nr. 6. Ledelsen vil skulle have det overordnede ansvar for virksomhe- dens anliggender herunder også for, at virksomheden overholder kravene i den til enhver tid gældende lovgivning. Idet ledelsen af en omfattet dattervirksomhed dog vil kunne have begrænset kendskab til indholdet af den bæredyg- tighedsrapport, der er udarbejdet af den øverste modervirksomhed, eller kun i begrænset grad vil være i stand til at indhente en bæredygtighedsrapport eller de nødvendige oplysninger fra den øverste modervirksomhed, vil ledelsens ansvar omfatte efter bedste overbevisning og evne at sikre, at den i stk. 1 omhandlede bæredygtighedsrapport ud- arbejdes med de tilgængelige oplysninger, som dattervirksomheden har til rådighed, og indsendes i overensstem- melse med det foreslåede § 137 n, stk. 1 eller 2. Ledelsen vil således i det mindste efter bedste overbevisning og

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1519

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease