Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 138 omhandler indsendelse af årsrapporter for virksomheder i regnskabsklasse B, C og D.

Det foreslås, at der i § 138 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. En virksomhed, der er omfattet af § 99 a, og som i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at lade dele af sin bæredygtighedsrapportering verificere af en akkrediteret uafhængig tredjepart, skal gøre rapporten fra den uafhængige tredjepart tilgængelig på virksomhedens hjemmeside.« Det foreslåede vil medføre, at rapporten fra den akkrediterede uafhængige tredjepart vil skulle offentliggøres på virksomhedens hjemmeside med henblik på at sikre transparens om og dokumentation for eventuel verificering. Der vil hermed være tale om et selvstændigt dokument, som ikke er en del af virksomhedens årsrapport, men en rapport udarbejdet af den akkrediterede uafhængige tredjepart til brug for virksomhedens verificering af dele af sin bære- dygtighedsrapportering. Virksomheden vil eventuelt kunne vælge at henvise til denne rapport i virksomhedens bæredygtighedsrapportering. Offentliggørelse af rapporten vil ikke foregribe resultatet af udtalelsen om virksomhedens bæredygtighedsrappor- tering, som skal afgives af revisor.

Den foreslåede indsættelse af et nyt stk. 7 i § 138 vil implementere bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 13, litra c om ændring af regnskabsdirektivets artikel 34 med tilføjelse af et nyt stk. 7.

Gældende bestemmelse § 138 a. Virksomheden skal indberette navn og cvr-nummer på udbyderen af det digitale bogføringssystem, som virksomheden anvender eller har anvendt i regnskabsåret efter bogføringslovens § 16, stk. 2, nr. 1, samtidig med at den indsender årsrapporten. Stk. 2. Anvender eller har virksomheden i regnskabsåret anvendt et bogføringssystem efter bogføringslovens § 16, stk. 2, nr. 2, der ikke er registreret efter bogføringslovens § 20, stk. 1, skal det indberettes, hvilket system der er tale om. Hvis virksomheden opbevarer en fuldstændig sikkerhedskopi af registreringer og bilag på en server hos en tredjepart, skal dette anføres med nærmere oplysninger om identiteten på den pågældende tredjepart. Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 og 2 offentliggøres ikke. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indberetning af oplysninger efter stk. 1 og 2.

Ændret ved lov nr. 700 af 24. maj 2022 Efter § 138 indsættes før overskriften før § 139:

»§ 138 a. Virksomheden skal indberette navn og cvr-nummer på udbyderen af det digitale bogføringssystem, som virksomheden anvender eller har anvendt i regnskabsåret efter bogføringslovens § 16, stk. 2, nr. 1, samtidig med at den indsender årsrapporten. Stk. 2. Anvender eller har virksomheden i regnskabsåret anvendt et bogføringssystem efter bogføringslovens § 16, stk. 2, nr. 2, der ikke er registreret efter bogføringslovens § 20, stk. 1, skal det indberettes, hvilket system der er tale om. Hvis virksomheden opbevarer en fuldstændig sikkerhedskopi af registreringer og bilag på en server hos en tredjepart, skal dette anføres med nærmere oplysninger om identiteten på den pågældende tredjepart. Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 og 2 offentliggøres ikke. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indberetning af oplysninger efter stk. 1 og 2.«

1534 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease