Kapitel 8 Pengestrømsopgørelse
hvor man oplyser aktiverede rentebetalinger (jf. IAS 23) som en del af investeringen under inve- steringsaktiviteter, synes imidlertid også at være passende.
Klassifikation af pengestrømme fra værdipapirer Pengestrømme fra investeringer i værdipapirer skal som udgangspunkt klassificeres som penge- strømme fra investeringsaktivitet. IAS 7 er dog ikke entydig med hensyn til klassifikation af visse pengestrømme fra investeringer og giver flere valgmuligheder. Udbytteindtægter og modtagne renteindtægter, fx fra børsnoterede aktier eller obligationer, kan således vælges klassificeret en- ten som driftsaktivitet eller investeringsaktivitet, som beskrevet i ovenstående afsnit. Ved klassi- fikationen af ovenstående pengestrømme er det derfor vigtigt, at der i anvendt regnskabspraksis specifikt redegøres for, hvordan virksomheden har klassificeret ovenstående pengestrømme, hvor der er valgmulighed.
Øvrige posteringer fra værdipapirer omfatter fx:
► Realiserede og urealiserede gevinster og tab
► Udbetalinger til køb eller indbetalinger fra salg af værdipapirer.
Realiserede gevinster og tab, der løbende indregnes i resultatopgørelsen, vil i pengestrømsopgø- relsen indgå i salgsværdien af værdipapirerne for året. Det skal derfor sikres, at realiserede ge- vinster og tab ikke indgår som en del af pengestrømme fra driftsaktivitet i pengestrømsopgørelsen.
Realiserede gevinster og tab
Urealiserede gevinster og tab, der løbende indregnes i resultatopgørelsen, er en regnskabsmæssig regulering uden likviditetsmæssig effekt. Det skal derfor sikres, at urealiserede gevinster og tab tilbageføres i pengestrømsopgørelsen, så de ikke indgår som en del af pengestrømme fra driftsak- tivitet. Værdipapirer, der opfylder definitionen på likvider, skal klassificeres som likvider. Betingelserne for klassifikation som likvider i pengestrømsopgørelsen fremgår af nedenstående afsnit om defini- tionen af likvider. Opfylder værdipapirerne ikke definitionen på likvider, skal summen af udbetalinger til køb og sum- men af indbetalinger fra salg af værdipapirer præsenteres som en del af virksomhedens investe- ringsaktivitet, medmindre virksomhedens primære aktivitet består i køb og salg af værdipapirer, hvorved pengestrømmene skal indgå i driftsaktiviteten.
Urealiserede gevinster og tab
Indkomstskatter
Pengestrømme vedrørende indkomstskatter skal præsenteres separat i pengestrømsopgørelsen. De skal som udgangspunkt præsenteres som driftsaktiviteter, medmindre de specifikt kan henføres til en finansierings- eller investeringsaktivitet. Når skattemæssige pengestrømme allokeres til mere end én aktivitetstype, skal det overvejes, om det for regnskabsbruger er væsentligt, at der oplyses om det samlede beløb af betalte skatter. I praksis er det sjældent, at virksomheder inddeler betalte skatter i henholdsvis drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet.
Separat præsentation af indkomst- skatter
Factoring og Supply Chain Financing
I factoringaftaler modtager virksomheden pengestrømme fra tilgodehavender hurtigere, end det ville være tilfældet ved normal inddrivelse af tilgodehavendet. Det sker normalt ved, at virksom- heder overdrager retten til tilgodehavenderne til en finansiel virksomhed. IAS 7 giver ikke nogen specifik vejledning i, hvordan sådanne pengestrømme skal klassificeres.
Factoring
Læs mere om factoringaftaler i balancen i afsnit 20.7 Ophør med indregning af finansielle aktiver.
154 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease