Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 8 Pengestrømsopgørelse

finansieringsaktivitet, fordi pengestrømmene ikke relaterer sig til de omsætningsskabende aktivi- teter.

Uanset hvilken præsentation der vælges, bør der foretages en tydelig beskrivelse heraf i anvendt regnskabspraksis.

Herudover kan det være relevant for regnskabsbruger, at størrelsen af ikke-likvide transaktioner, der opstår, fx når en leverandørgæld reklassificeres til bankgæld i forbindelse med et SCF-arran- gement – og dermed de relaterede pengestrømme skifter karakter fra driftsaktivitet til finansie- ringsaktivitet – oplyses specifikt i tilknytning til pengestrømsopgørelsen.

Køb og salg af andre virksomheder og aktiviteter

Pengestrømme fra køb og salg af dattervirksomheder eller andre virksomheder skal præsenteres separat og klassificeres som investeringsaktivitet.

De samlede ind- eller udbetalinger for købet eller salget skal i koncernregnskabets pengestrøms- opgørelse præsenteres med fradrag af overtagne eller afhændede likvider som led i transaktionen. Dette er også tilfældet, når der i selskabsregnskabet købes en samlet aktivitet, og der ikke samtidig er tale om en investering i en kapitalandel. Der er desuden et krav om, at købs- og salgstransaktioner vises separat. Der er ikke krav om at medtage en note i koncernregnskabet, som vist i eksemplet i afsnit 8.7 nedenfor, men af hensyn til regnskabsbrugernes informationsbehov kan det være relevant at medtage en sådan note. Noten kan desuden være relevant, når der i selskabsregnskabet købes en samlet aktivitet, og der ikke samtidig er tale om en investering i en kapitalandel.

Definition af likvider

Betingelserne for klassifikation som likvider i pengestrømsopgørelsen er, at posterne

er til fri disposition

uden hindring kan omsættes til likvider

► kun har ubetydelig risiko for værdiændring

► reelt har en funktion som likviditet ved at indgå i virksomhedens løbende likviditetsstyring

► er likvide investeringer, der har en restløbetid på tre måneder eller mindre ved anskaffelsen.

Med henblik på at præsentere sammenhængen mellem likvider i pengestrømsopgørelsen og balan- cens præsentation af likvider skal likvider primo, forskydninger i perioden og likvider ultimo vises.

Sammenhæng til balancen

Afgrænsningen af, hvad der kan henføres til likvider i pengestrømsopgørelsen, er begrænset til de poster, som opfylder ovenstående definition af likvider. Nedenfor fremgår en række eksempler på vurdering af, om et aktiv opfylder definitionen på likvider.

156 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease