Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Det er fundet hensigtsmæssigt at anvende markedsværdien af virksomhedens noterede værdipapirer på balanceda- gen i det foregående regnskabsår som beregningsgrundlag for den opkrævede afgift. Denne værdi er en entydig værdi, som fremgår af de officielle kurslister på Københavns Fondsbørs og andre autoriserede markedspladser. Des- uden er denne værdi tilgængelig uanset hvilken dato, virksomheden har balancedag. For at der ikke skal kunne rejses tvivl om regnskabskontrollens uafhængighed, er det fundet hensigtsmæssigt ikke at anvende regnskabsmæssige tal som beregningsgrundlag for afgiftens størrelse, da eksempelvis nettoomsætning, balancesum og egenkapital alle er poster, som kan påvirkes af konklusionerne på den udførte kontrol. Det er heller ikke fundet hensigtsmæssigt at anvende aktiekapitalens størrelse som beregningsgrundlag for den op- krævede afgift, da ikke alle noterede virksomheder er aktieselskaber. Endvidere er der ofte ikke sammenhæng mel- lem virksomhedskapitalens størrelse og regnskabernes kompleksitet. Opkrævningen af afgifter hos investeringsforeninger foreslås udvidet til også at omfattet specialforeninger, idet disse foreninger også kan udstede værdipapirer, som kan optages til notering på en fondsbørs eller til handel på en autoriseret markedsplads.
Det skønnes, at den totale afgift, der opkræves for de finansielle virksomheder efter lovforslagets § 2, nr. 11 og 12, vil indbringe ca. 3,3 mio. kr., som anført i afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Omlægningen af afgiftsberegningen betyder, at udgiften for en finansiel henholdsvis en ikke-finansiel virksomhed bliver forskellig. Dette skyldes, at de samlede udgifter til Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er uforan- dret, samtidig med, at antallet af selskaber og disses størrelse er forskellige i de to grupper af selskaber, og at de finansielle virksomheder i øvrigt finansierer opgaver i Finanstilsynet, som også kan bruges i regnskabskontrollen.
For så vidt angår børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven skønnes det, at afgiften fortsat vil ind- bringe ca. 4,2 mio. kr. som anført i afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Afgiftsprovenuet til Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil dog variere, hvis markedsværdierne samlet ændres. Hvis markedsværdierne ændres væsentligt, så afgiftsprovenuet bliver væsentligt ændret, vil den foreslåede afgiftsstørrelse blive taget op til revision.
Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 I § 156, stk. 3, 1. pkt., ændres »børsnoteret virksomhed« til: »virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land,«
Lovbemærkninger De foreslåede ændringer af § 156, stk. 3, 1. pkt., er alene af redaktionel karakter med henblik på at bringe beteg- nelsen på de pågældende virksomheder i overensstemmelse med den finansielle lovgivning og den seneste moder- nisering af direktiverne for så vidt angår virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret mar- ked i et EU-/EØS-land.
Ændret ved lov nr. 477 af 30. maj 2012 § 156, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, skal betale et årligt gebyr for den med loven forbundne kontrolaktivitet, jf. § 159 a. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om gebyrets størrelse og opkrævning og om betaling af rykkergebyr
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1579
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease