Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

ved for sen betaling.«

Lovbemærkninger Efter den gældende § 156, stk. 3, i årsregnskabsloven skal virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land (»børsnoterede virksomheder«) betale en årlig afgift for regnskabskontrol- len efter årsregnskabslovens § 159 a. Afgiften anvendes til dækning af Erhvervsstyrelsens arbejde — som sekretariat for Fondsrådet — i forbindelse med kontrollen af ikke-finansielle børsnoterede virksomheders årsrapporter og delårs- rapporter.

Afgiften opkræves hos alle danske børsnoterede virksomheder, som er omfattet af årsregnskabsloven, uanset om den enkelte børsnoterede virksomhed er udtaget til kontrol i det enkelte år.

Der er tale om en fast afgift, hvor afgiftens størrelse er fastsat direkte i loven, jf. årsregnskabslovens § 156, stk. 3. Der opereres med tre satser (høj, mellem og lav) på henholdsvis 45.000 kr., 30.000 kr. og 15.000 kr. årligt, af- hængig af markedsværdien af virksomhedens værdipapirer på balancedatoen. Disse satser har været gældende, siden regnskabskontrollen med børsnoterede virksomheder blev indført i årsregn- skabsloven i 2004. Dette skete som led i opfyldelsen af et direktivkrav ved lov nr. 491 af 9. juni 2004 (lovforslag nr. L 214 af 31. marts 2004, fremsat af den daværende økonomi- og erhvervsminister). Afgiftsprovenuet skal sikre fuld dækning af omkostningerne ved regnskabskontrollen, men indtægterne fra afgif- terne kan ikke længere sikre fuld dækning af samtlige styrelsens omkostninger i forbindelse med regnskabskontrol- len. Der er derfor behov for at ændre § 156, stk. 3. Formålet med ændringen er at indføre et omkostningsbestemt gebyr, hvor gebyrsatserne reguleres løbende, så omkostningerne ved regnskabskontrollen kan dækkes af indtæg- terne fra de børsnoterede virksomheders betaling som forudsat, da regnskabskontrollen blev indført ved lov i 2004. Erfaringen har vist, at det er uhensigtsmæssigt at operere med faste afgiftssatser i lovteksten, da ændringer i sat- serne, herunder justering for den almindelige pris- og lønudvikling, kræver lovændring hver gang, der er behov for at justere beløbsstørrelserne.

Det foreslås derfor, at § 156, stk. 3, ændres således, at der ikke længere opereres med faste afgifter, men med omkostningsbestemte gebyrer, som Erhvervsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte ved bekendtgørelse.

Gebyrsatserne kan i så fald fastsættes således, at der opnås fuld dækning for styrelsens omkostninger i forbindelse med regnskabskontrollen, og så der tilstræbes balance over en fireårig periode i overensstemmelse med Budgetvej- ledningens regler herom.

Erhvervsstyrelsen forventer, at de nuværende beløbsstørrelser skal forhøjes med omkring 33 pct. for at sikre fuld dækning af styrelsens omkostninger ved regnskabskontrollen.

Efter forslaget videreføres den gældende hjemmel i § 153, stk. 6, til at fastsætte nærmere regler om opkrævning af gebyret og betaling af rykkergebyr ved for sen betaling.

De nærmere regler for opkrævning af den gældende afgift efter årsregnskabslovens § 156, stk. 3, er fastsat i be- kendtgørelse nr. 900 af 9. juli 2010 om finansiering af driften af regnskabskontrol med visse virksomheder. Hjemlen til at kræve rykkergebyr ved for sen betaling er ikke udnyttet p.t.

Ovennævnte bekendtgørelse vil blive erstattet af en ny bekendtgørelse, hvor de nye gebyrsatser vil komme til at fremgå.

1580 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease