Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Ændret ved lov nr. 20 af 1. februar 2007 Efter § 157 indsættes som stk. 2-5;

»Stk. 2. Virksomheder, hvis kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads både her i landet og på et reguleret marked i mindst ét andet EU-/EØS-land, skal endvidere indsende årsrapporten enten på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i det eller de andre lande, hvor virksomheden er optaget til notering eller handel, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse. Tilsvarende gælder for andre dokumenter, som skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til denne lov. Stk. 3. Virksomheder, hvis kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer alene er optaget til note- ring eller handel på et reguleret marked i et andet EU-/EØS-land, skal indsende årsrapporten til Erhvervs- og Sel- skabsstyrelsen på et sprog, der accepteres af den kompetente myndighed i det land, hvor virksomhedens kapitalan- dele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer er optaget til notering eller handel, eller på et sprog, der sædvan- ligvis anvendes i internationale finanskredse. Tilsvarende gælder for andre dokumenter, som skal indsendes til Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til denne lov. Hvis årsrapporten eller de øvrige dokumenter indsendes på et sprog, der ikke sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse, skal årsrapporten eller dokumenterne endvi- dere indsendes på dansk eller et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder ikke for virksomheder, der alene udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret mar- ked i et EU-/EØS-land, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro. Stk. 5. Hvis et søgsmål angående indholdet af en årsrapport eller andre dokumenter, som skal indsendes til Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til denne lov, indbringes for en domstol her i landet, afgøres ansvaret for at afholde omkostninger til oversættelse af årsrapporten eller andre dokumenter med henblik på retssagen i overens- stemmelse med dansk lovgivning.« Lovbemærkninger I forbindelse med indførelsen af sprogkravene efter gennemsigtighedsdirektivets artikel 20 foreslås det at anvende direktivets sprogkrav til at gælde for alle dokumenter, der indsendes i medfør af årsregnskabsloven. På denne måde sikres ensartethed i loven, og desuden vil denne udvidelse medføre en lempelse for virksomhederne i forhold til de gældende regler, hvorefter disse dokumenter som udgangspunkt skal indsendes på dansk. Ifølge den gældende § 138, stk. 4, skal årsrapporter og andre dokumenter, der indsendes til Erhvervs- og Selskabs- styrelsen i henhold til årsregnskabsloven, være indsendt på dansk. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dog dispen- sere fra dette krav i medfør af § 157, stk. 1.

Gennemsigtighedsdirektivet opregner imidlertid nogle sprogkrav, der gælder for børsnoterede virksomheders of- fentliggørelse af regulerede oplysninger, herunder årsrapporter og delårsrapporter, jf. direktivets artikel 4 og 5.

Disse sprogkrav er udformet forskelligt alt afhængigt af, hvor virksomheden har sine værdipapirer optaget til note- ring eller handel på et reguleret marked.

I Danmark er et reguleret marked i gennemsigtighedsdirektivets forstand i dag enten en fondsbørs eller en autorise- ret markedsplads, jf. Kommissionens "Oversigt over regulerede markeder og nationale bestemmelser til gennemfø- relse af de relevante krav i investeringsservicedirektivet (93/22/EØF)", senest offentliggjort i EU Tidende den 30. november 2005. Ændringen medfører, at virksomheder, der har værdipapirer optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads her i landet, fortsat skal indsende årsrapporter og andre dokumenter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af årsregnskabsloven på dansk. Har virksomheden udover her i landet også sine

1582 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease