Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
værdipapirer optaget til notering eller handel på et reguleret marked i et andet EU-/EØS-land, skal årsrapporten og andre dokumenter, der indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af årsregnskabsloven, indsendes både på dansk og på et sprog, der enten accepteres af den kompetente myndighed i det pågældende land eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse, hvilket på nuværende tidspunkt kun vil sige engelsk. Dette vil blive præciseret i indsendelsesbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1331 af 14. december 2004. Har virksom- heden ikke sine værdipapirer optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads her i landet, men derimod på et reguleret marked i mindst ét andet EU-/EØS-land, skal årsrapporten og andre dokumen- ter, der indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af årsregnskabsloven, indsendes på et sprog, der enten anerkendes af den kompetente myndighed i det land, hvor værdipapirerne er optaget til handel, eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse. Vælger virksomheden i den sidste situation at indsende dokumenterne på et sprog, der ikke anvendes i internationale finanskredse, skal virksomheden også indsende dokumenterne på enten dansk eller et sprog, der sædvanligvis an- vendes i internationale finanskredse. Det foreslåede stk. 5 gennemfører direktivets artikel 20, stk. 7. Efter den foreslåede bestemmelse skal spørgsmål om ansvaret for afholdelse af omkostninger til oversættelse af årsrapporter og andre dokumenter, der skal indsen- des til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af årsregnskabsloven, med henblik på retssagen i søgsmål, der ind- bringes for en domstol her i landet, afgøres i overensstemmelse med dansk lovgivning.
Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 § 157, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, på hvilke sprog virksomheder, som har værdi- papirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, skal indsende årsrapporter og delårsrapporter samt andre dokumenter, der er omfattet af denne lov, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 3.
Lovbemærkninger Det foreslås, at § 157, stk. 2-4, ophæves, og at der i stedet indsættes hjemmel til at udstede en bekendtgørelse, hvori der fastsættes regler om sprogkrav for årsrapporter m.v. for virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.
I bekendtgørelsen vil der blive fastsat sprogkrav for de omhandlede virksomheder, som svarer til sprogkravene i gennemsigtighedsdirektivet for de omhandlede virksomheder.
Det nuværende stk. 5 vil herefter blive videreført uændret som stk. 3.
Ændret ved lov nr. 1367 af 10. december 2013 § 157, stk. 1, affattes således:
»Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at visse dokumenter kan undtages fra kravet i § 138, stk. 3, om affattelse på dansk eller engelsk. Styrelsen kan fastsætte betingelser om, at virksom- heden skal indsende så- danne dokumenter i bekræftet oversættelse til dansk eller engelsk på et senere tidspunkt, hvis styrelsen skønner det nødvendigt.«
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1583
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease