Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i § 157, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen bestemme, at visse dokumenter kan indsen- des til Erhvervsstyrelsen på andre sprog end dansk. Bestemmelsen er ikke i sproglig forstand en bemyndigelsesbe- stemmelse, men har i praksis været anvendt som en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler i indsendel- sesbekendtgørelsen om undtagelse af udenlandske virksomheders dokumenter fra kravet om affattelse på dansk. Det fremgår endvidere, at styrelsen konkret kan undtage fra kravet om affattelse på dansk efter et skøn over, hvor- vidt offentliggørelsen kan opfylde sit formål. Styrelsen kan betinge sig, at virksomheden indsender bekræftet over- sættelse af dokumenter på et senere tidspunkt, hvis styrelsen skønner det nødvendigt. Der er primært tale om regnskabsmateriale, som indsendes til Erhvervsstyrelsen til offentliggørelse i overensstem- melse med lovens §§ 5, 112, 143 og 144. § 157 har til formål at sikre, at regnskabsmateriale, som er udarbejdet af udenlandske virksomheder, skal kunne indsendes til styrelsen på det originale sprog.

Der er fastsat nærmere regler om fravigelse af sprogkrav for visse dokumenter i indsendelsesbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 837 af 14. august 2012, § 3, stk. 1-3.

Det foreslås, at § 157, stk. 1, ændres således, at det tilføjes, at dokumenterne også kan indsendes på engelsk, og at der dermed kan undtages fra kravet om affattelse på dansk eller engelsk. Forslaget er en konsekvens af den foreslå- ede ændring af § 138, se lovforslagets § 1, nr. 4. Endvidere foreslås det, at muligheden for, at Erhvervsstyrelsen konkret kan undtage fra sprogkravet, udgår af bestemmelsen, da muligheden ikke anvendes i praksis.

Med henblik på at fastslå, at § 157, stk. 1, er en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte nærmere regler om fravigelse af sprogkrav, foretages der desuden en sproglig præcisering af bestemmelsen.

Styrelsens mulighed for at betinge sig, at virksomheden efterfølgende skal indsende sådanne dokumenter i bekræf- tet oversættelse til dansk, udvides til også at gælde engelsk.

Bestemmelsen i § 157, stk. 1, vil ikke give mulighed for, at danske kapitalselskaber kan udarbejde deres årsrapporter på andre sprog end dansk eller engelsk.

Ovenstående vil ligeledes blive indarbejdet i indsendelsesbekendtgørelsen. Der henvises i den forbindelse til bemærk- ningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber

Gældende bestemmelse § 158. Statslige aktieselskaber skal senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse sende et eksemplar af sel- skabets årsrapport til de af pressens repræsentanter, der anmoder herom, samt på forlangende af enhver udlevere denne på selskabets hovedkontor.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 158. Statslige aktieselskaber skal senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse sende et eksemplar af sel- skabets årsrapport til de af pressens repræsentanter, der anmoder herom, samt på forlangende af enhver udlevere denne på selskabets hovedkontor.

Lovbemærkninger Forslaget viderefører den gældende årsregnskabslovs § 62, stk. 1, 3. pkt., med hensyn til statslige aktieselskabers pligt til at sende et eksemplar af årsrapporten til pressens repræsentanter 14 dage før den ordinære generalforsam- ling. Denne regel for statslige aktieselskaber skal kompensere for, at statslige aktieselskaber ikke udarbejder års- regnskabsmeddelelse, således som det er tilfældet for børsnoterede selskaber.

1584 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease