Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Ændret ved lov nr. 1287 af 19. december 2012 I § 159, stk. 1, ændres »Fondsrådet« til: »Finanstilsynet«.

Lovbemærkninger Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sam- menlagt til Det Finansielle Råd. Fondsrådet foretager i dag som selvstændig myndighed kontrol med årsrapporter og delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS- land. Ifølge forslaget skal denne kontrol fremover varetages af Finanstilsynet. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstil- synets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Der er i øvrigt ikke tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages.

Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 159, stk. 1, 1. pkt., indsættes før »samt revisorloven«: », lov om medarbejderinvesteringsselskaber«.

Lovbemærkninger Ifølge § 159, stk. 1, 1. pkt., skal Erhvervsstyrelsen med henblik på at konstatere åbenbare overtrædelser af bestem- melser i eller i henhold til en række angivne love og forordninger stikprøvevis udtage og undersøge modtagne års- rapporter og eventuelle hertil hørende erklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, halvårsrapporter for statslige aktieselskaber samt delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land. Ifølge bestemmelsen omfatter Erhvervsstyrelsens kontrol med årsrapporter m.v. ikke overholdelsen af lov om med- arbejderinvesteringsselskaber. Ved lov nr. 1284 af 9. december 2014 om medarbejderinvesteringsselskaber blev der indført mulighed for at stifte medarbejderinvesteringsselskaber som en 3-årig forsøgsordning. Muligheden er gjort permanent ved lov nr. 169 af 6. marts 2018. Ved § 46, nr. 3, i lov nr. 1284 af 9. december 2014, blev der indsat en ny bestemmelsen i årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 6, hvorefter medarbejderinvesteringsselskaber har pligt til at aflægge årsrapport efter reglerne i årsregn- skabsloven, medmindre de er undtaget herfra efter reglerne i §§ 4-6. Der blev i denne forbindelse ikke foretaget en ændring af årsregnskabslovens § 159, stk. 1, 1. pkt., vedrørende Erhvervsstyrelsens kontrol med årsrapporter. Det foreslås i § 159, stk. 1, 1. pkt., at tilføje, at Erhvervsstyrelsen kan udtage og undersøge modtagne årsrapporter for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller i henhold til lov om medarbejderinvesteringssel- skaber.

Ændret ved lov nr. 642 af 19. maj 2020 § 159 affattes således:

»§ 159. Erhvervsstyrelsen fører kontrol med årsrapporter og eventuelle hertil hørende erklæringer fra en revisor, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, halvårsrapporter for statslige aktieselskaber samt delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU- /EØS-land, som modtages med henblik på offentliggørelse. For virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, varetages kontrollen med overholdelse af standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter af Finanstilsynet, jf. § 161 a. Stk. 2. Kontrollen kan udføres som kontrol i forbindelse med indberetningen, jf. § 159 a, og som efterfølgende risikobaseret kontrol, jf. § 159 b.

1590 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease