Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Endvidere indebærer det, at styrelsens kontrol kan udføres som en efterfølgende risikobaseret kontrol, jf. § 159 b, hvor det præciseres, hvorledes kontrollen gennemføres. Den efterfølgende kontrol vil som hovedregel være risiko- baseret, da det indebærer, at kontrollen målrettes virksomheder, hvor risikoen for fejl og mangler er størst. Kontrol- len kan dog i særlige tilfælde udføres på baggrund af en tilfældig stikprøve, se herved bemærkningerne til det fore- slåede stk. 4. Ved risikobaseret kontrol menes udvælgelse af årsrapporter m.v. på baggrund af indikatorer, der alene eller i sam- menhæng med andre forhold viser en risiko for overtrædelser, uden at styrelsen nødvendigvis på forhånd kan pege på helt konkrete fejl eller overtrædelser. Det kan fx være usædvanlige aktiviteter i en virksomhed, der ikke umiddel- bart kan forklares ud fra regnskabet eller anden information, der er tilgængelig for styrelsen, eksempelvis usædvan- ligt mange skift i ledelse eller revisor. Det indebærer også, at styrelsen kan udtage en virksomhed til kontrol på baggrund af styrelsens erfaringer eller oplysninger, som styrelsen har modtaget fra andre myndigheder, fra en pri- vatperson eller fra offentligt tilgængelige kilder. Den risikobaserede kontrol omfatter også kontrol af åbenbare over- trædelser, men styrelsen er ikke begrænset til alene at kontrollere disse. Risikobaseret kontrol er derfor bredt defineret og begrænser dermed ikke styrelsen til alene at kunne udvælge på baggrund af en systematisk risikovurdering af alle virksomheder og alle relevante fejltyper. Det omfatter fx også kontrol af særlige områder som revisorforbehold og kapitalejerlån, hvor der erfaringsmæssigt er en særlig risiko for alvorlige mangler.
Det er fortsat ikke hensigten, at styrelsen skal have pligt til at behandle klager over kvaliteten af årsrapporter m.v. Sådanne henvendelser vil dog indgå i styrelsens risikovurdering.
Efter det foreslåede stk. 3 skal kontrollen i videst muligt omfang være databaseret og digital, så styrelsen anvender moderne digitale og databaserede teknologier som grundlag for kontrollen. Det gælder både ved den forudgående automatiske modtagekontrol og den efterfølgende risikobaserede kontrol. Regnskabsindberetninger sker desuden digitalt, og det giver mulighed for at anvende digitale løsninger til at kontrollere flere forhold i indberetningen. For- delen ved en digital modtagekontrol er, at den kan gennemføres systematisk for alle indberetninger, den kan gen- nemføres forebyggende, så den hjælper virksomhederne med at efterleve loven, og den kan gennemføres, så kon- trollen kun medfører et minimum af byrder. I forslagets stk. 4 fremgår, at kontrollen efter § 159 b i særlige tilfælde kan udføres som en tilfældig stikprøvevis kontrol. Det vil fx være tilfældet i forbindelse med såkaldte nulpunktsundersøgelser, der giver et billede af, hvor mange overtrædelser der er på et givent område. For at styrelsen kan få en repræsentativ viden om effekten af styrelsens kontrolindsats, er det nødvendigt, at styrelsen kan lave tilfældig stikprøvekontrol. Men Erhvervsstyrelsens efterfølgende kontrol vil som ovenfor anført hovedsageligt blive risikobaseret.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at kontrollen kan gennemføres i forbindelse med en kontrol eller undersøgelse i medfør af anden lovgivning under Erhvervsstyrelsens område.
Der er ikke i dag begrænsninger i Erhvervsstyrelsens adgang til at tilrettelægge kontroller på flere af styrelsens områder i forbindelse med hinanden. Forslaget har således alene til formål at tydeliggøre denne mulighed.
Det kan være hensigtsmæssigt, at styrelsens kontrol udøves sammen med kontrol eller tilsyn i henhold til anden lovgivning under styrelsens område. Det er en forudsætning for at foretage en sådan kontrol eller undersøgelse i medfør af anden lovgivning under Erhvervsstyrelsens område, at den pågældende virksomhed er omfattet af års- regnskabsloven. Flere regnskabsretlige forhold har sammenhæng med anden lovgivning, fx selskabsloven. Bestemmelsen giver Er- hvervsstyrelsen mulighed for at gennemføre en kontrol eller undersøgelse på tværs af den lovgivning, som virksom- heder omfattet af årsregnskabsloven er forpligtet til at følge. Der kan eksempelvis være tale om en overtrædelse af årsregnskabsloven i forbindelse med et konkret forhold, som giver anledning til, at der også foretages en kontrol af en revisor i overensstemmelse med revisorloven.
1592 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease