Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Den nye bestemmelse i § 159 a, stk. 3, vedrører Fondsrådets kontrol med årsrapporter og delårsrapporter, som frivilligt er aflagt af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, og som ikke udelukkende er til virk- somhedens eget brug. Hvis en virksomhed, som er omfattet af regnskabsklasse A, har aflagt en sådan årsrapport, påser Fondsrådet, at årsrapporten i det mindste overholder reglerne for regnskabsklasse A, jf. de gældende bestemmelser i § 3, stk. 2, jf. § 7, stk. 1, nr. 1. Har virksomheden i stedet valgt at følge alle eller nogle af reglerne i en højere regnskabsklasse — regnskabsklasse B, C eller D — skal Fondsrådet påse, at disse regler er overholdt, jf. § 7, stk. 5. Det følger af års- regnskabslovens § 137, stk.2, der er ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004, at børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A også får mulighed for at udarbejde årsrapport efter de internationale regnskabsstan- darder for regnskabsår, der starter den 1. januar 2005 eller senere. Fondsrådet skal da påse overholdelsen heraf. I denne forbindelse bemærkes, at årsrapporter, som frivilligt udarbejdes af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, ikke skal indsendes til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. At virksomheder uden pligt til indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underkastes kontrol efter årsregnskabsloven, er noget nyt. Der er tale om børsnoterede virksomheder uden begrænset ansvar — typisk interessentskaber, hvor staten og/eller kommuner er interessenter. I øjeblikket er der tale om ganske få virksomheder. Det følger af den foreslåede nye bestemmelse i § 159 a, stk. 4, at Fondsrådets kontrol ikke omfatter overholdelse af indsendelsesfrister m.v., som gælder for børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, med henblik på offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette påses som hidtil af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Efter § 159 a, stk. 5, udøver Fondsrådet i forbindelse med kontrollen efter stk. 2 og 3 de beføjelser, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i § 160, § 161 og § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2, jf. § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. Vedrørende § 83, stk. 2 og 3 henvises til forslagets § 1, nr. 17. Dette indebærer, at Fondsrådet af virksomheden, dens ledelse eller dens revisor kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om der er sket overtrædelse af de i § 159 a nævnte standarder og regler, jf. årsregnskabslovens § 160.
Desuden kan Fondsrådet — for at sikre, at de i § 159 a nævnte standarder og regler overholdes — 1) yde vejledning, 2) påtale overtrædelser og 3) påbyde, at fejl skal rettes og at overtrædelser skal bringes til ophør, jf. § 161.
Fondsrådet kan endvidere pålægge medlemmer af den børsnoterede virksomheds bestyrelse, direktion eller lig- nende ansvarligt organ samt revisor tvangsbøder, hvis de undlader at efterkomme påbud fra Fondsrådet efter § 160 eller § 161, nr. 3. Den nye bestemmelse i § 159 a, stk. 6, indeholder nogle beføjelser for Fondsrådet, som ikke findes tilsvarende for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i årsregnskabsloven. Fondsrådet kan således give en børsnoteret virksomhed på- læg om at ændre forhold, herunder pålæg om at offentliggøre ændrede eller supplerende oplysninger. Efterkom- mer virksomheden ikke dette, kan Fondsrådet pålægge virksomhedens bestyrelse m.v. tvangsbøder. Endvidere kan Fondsrådet selv, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, offentliggøre oplysninger om virksomhedens forhold, herun- der offentliggøre pålægget, eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads. De foreslåede nye bestemmelser i § 159 a, stk. 6, skal ses i sammenhæng med forslagets § 2, nr. 13, der ændrer § 374 i lov finansiel virksomhed, og § 3, nr. 5, der ændrer § 133 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Med de foreslåede ændringer sikres det, at Fondsrådets reaktions- muligheder er ens for samtlige de virksomheder, der er underlagt rådets kontrol efter den foreslåede § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. (forslagets § 1, nr. 17). De pågældende reaktionsmuligheder er nærmere omtalt i bemærkningerne til § 2, nr. 13.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1597
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease