Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis offentliggørelsen vurderes at ville være en trussel mod en igangværende strafferetlig efterforskning, eller hvis offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade.«
Lovbemærkninger I forbindelse med Erhvervsstyrelsens udførelse af styrelsens undersøgelser og kontrol af årsrapporter m.v. har sty- relsen i dag ikke hjemmel til at kræve oplysninger i årsrapporten eller redegørelser, som afgives over for styrelsen, bekræftet af fx en revisor, advokat eller anden sagkyndig. Den foreslåede § 159 d giver hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at en virksomhed inden for en nærmere fastsat frist indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, advokat eller anden sagkyndig om rigtigheden af oplysninger eller redegørelser afgivet eller indsendt af virksomheden til styrelsen Bestemmelsen vil fx kunne anvendes i tilfælde, hvor der er tale om komplicerede forhold, eller hvor omstændighe- derne medfører usikkerhed om oplysningernes rigtighed. Styrelsen vil kunne anvende bestemmelsen i en række sa- ger, bl.a. i forbindelse med styrelsens kontrol af ulovlige kapitalejerlån, hvor styrelsen skal have dokumentation for, at der ikke foreligger ulovlige lån, eller at ulovlige lån er tilbagebetalt. Erhvervsstyrelsen vil alene anmode om en erklæring, hvis der er begrundet formodning om, at der er risiko for, at loven eller regler udstedt i medfør heraf ikke overholdes. Beslutningen om at anmode om en erklæring vil være underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Styrelsen vil kun anmode om en erklæring, hvor denne af hensyn til kontrollens gennemførelse og sagens oplysning vurderes nødvendig. Med hensyn til, om Er- hvervsstyrelsens anmodning om indhentelse af en erklæring fra tredjemand måtte anses for at være i strid med reglerne om forbuddet mod selvinkriminering, henvises der til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2. Erklæringen skal afgives af en godkendt revisor, dvs. enten en statsautoriseret eller registreret revisor. Eller den kan afgives af en advokat eller anden sagkyndig. Erhvervsstyrelsen vil i sin anmodning til virksomheden angive, om erklæringen skal indhentes fra en revisor, advokat eller anden type særlig sagkyndig. Valget af type af erklæringsgi- ver foretages således af styrelsen, mens det er virksomheden, der retter henvendelse til en revisor, advokat eller anden sagkyndig.
Afgives erklæringen af en revisor, vil der være tale om en erklæring omfattet af revisorlovens § 1, stk. 3.
Erhvervsstyrelsen fastsætter en frist for virksomheden til at indhente erklæringen. Fristen fastsættes under hensyn til den tid, som i det konkrete tilfælde vurderes at være passende.
For at sikre, at der kan fæstes lid til den indhentede erklæring, foreslås det i 2. pkt., at den, der afgiver erklæringen, i erklæringen skal bekræfte at være uafhængig af virksomheden.
Efter revisorlovens § 24, skal en revisor være uafhængig af den virksomhed, som en erklæringsopgave vedrører. Afgives erklæringen af en advokat, og er denne virksomhedens sædvanligt benyttede advokat, vil pågældende ikke kunne anses for uafhængig af virksomheden.
Den indhentede erklæring vil indgå i Erhvervsstyrelsens fortsatte kontrol af den årsrapport, som har givet anledning til at anmode virksomheden om at indhente erklæringen.
Undlader en virksomhed at efterkomme eller direkte afslår at indhente den ønskede erklæring, vil undladelsen have betydning for den videre sagsbehandling. Virksomheden kan i disse tilfælde risikere at blive oversendt til tvangsop- løsning efter den foreslåede § 162 a, stk. 3, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1609
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease