Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 163. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Afgørelser truffet efter § 150, stk. 3, og §§ 159 og 160 samt afslag på anmodning om forlængelse af frister kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Lovbemærkninger Bestemmelsen viderefører bestemmelsen i den gældende årsregnskabslovs § 64 b, hvorefter Erhvervs- og Selskabs- styrelsens afgørelser som altovervejende hovedregel kan indbringes for Erhvervsankenævnet. De foreslåede undta- gelser fra denne klageadgang, som er ganske få, er begrundet i, at de omhandlede forhold ikke er egnet til behandling ved et klageorgan.
Lovbemærkninger til ændringsforslag Der er tale om en konsekvensændring i en henvisningsbestemmelse som følge af lovforslagets § 150, stk. 3. Dermed videreføres den nuværende retstilstand, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens iværksættelse af tvangsopløs- ning i tilfælde af manglende indsendelse af årsregnskab m.v. ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 § 163, stk. 1, affattes således:
»Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven, bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, regnskabsstandarder i henhold til §§ 136 og 137 samt Rådets forordning om anvendelse af internationale regn- skabsstandarder kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågæl- dende.«
Lovbemærkninger De foreslåede ændringer i §§ 159, 160 og 163 er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 46, om aflæggelse af årsrap- port efter de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, i henhold til IAS-forordningen og den nye bestemmelse i § 137. Den nye bestemmelse i § 159, stk. 1, 2. pkt. (forslagets § 1, nr. 47), har til formål at sikre, at Erhvervs- og Selskabs- styrelsens hidtidige adgang til undersøgelse af årsrapporter også finder anvendelse på årsrapporter aflagt efter de internationale regnskabsstandarder. IAS-forordningen indeholder i indledningen omtale af behovet for en særlig un- dersøgelsesindsats med hensyn til årsrapporterne for børsnoterede virksomheder. Hvordan disse undersøgelser skal udmøntes i praksis, vil blive koordineret mellem EU-landene. Det forudsættes, at Danmark, for at sikre tiltroen til kapitalmarkedet, vil følge de internationale aftaler om kontrol med børsnoterede virksomheder. Det vil således inden anvendelsen af de internationale regnskabsstandarder bliver obligatorisk for børsnoterede virksomheder den 1. ja- nuar 2005, blive nærmere analyseret, i hvilket omfang der måtte være behov for at indføre lovhjemmel til at anvende yderligere undersøgelsesinstrumenter for at leve op til internationale standarder for undersøgelser. I denne forbin- delse vil det endvidere blive vurderet, hvordan undersøgelserne skal finansieres. Når bestemmelsen i § 159, stk. 1, allerede ændres nu, så skyldes det ønsket om at sikre adgangen til at foretage undersøgelser af årsrapporter aflagt efter de internationale regnskabsstandarder indtil de børsnoterede virksomhe- der bliver omfattet af de fremtidige — internationalt koordinerede — undersøgelser.
1632 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease