Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Som en konsekvens af den nye bestemmelse i § 159, stk. 1, 2. pkt., foreslås det i § 160, 2. pkt. (forslagets § 1, nr. 48), at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får hjemmel til af virksomheden, dens ledelse eller dens revisor at forlange de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre undersøgelsen af, om årsrapporten er aflagt i overensstem- melse med de internationale regnskabsstandarder. Dette svarer til den eksisterende hjemmel i forhold til mulige overtrædelser af årsregnskabsloven. Efter den gældende bestemmelse i § 161 er der allerede hjemmel til at iværksætte passende reaktioner, hvis det konstateres, at en årsrapport, som er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, ikke overholder disse, på samme måde som der kan reageres ved manglende overholdelse af eksempelvis årsregnskabsloven. Dette følger af, at udtrykket »lovgivning« også dækker IAS-forordningen.
Endelig har den foreslåede ændring i § 163, stk. 1 (forslagets § 1, nr. 49), til formål at sikre, at afgørelser vedrø- rende anvendelse af de internationale standarder kan indbringes for Erhvervsankenævnet.
Ændret ved lov nr. 491 af 9. juni 2004 I § 163 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Afgørelser truffet af Fondsrådet efter denne lov kan med undtagelse af afgørelser efter
§ 160 indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.«
Lovbemærkninger Afgørelser truffet af Fondsrådet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2, og § 83 b, stk. 2-4 kan indbringes for Erhvervsankenævnet i henhold til § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. jf. lovforslagets § 1, nr. 35. Af den foreslåede nye bestemmelse i årsregnskabslovens § 163, stk. 3, fremgår det, at afgørelser truffet af Fonds- rådet efter årsregnskabsloven kan indbringes for Erhvervsankenævnet. Det gælder dog ikke Fondsrådets afgørelse om indhentning af oplysninger efter § 160. Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 159 a, stk. 5 (forslagets § 4, nr. 8), kan Fondsrådet kræve oplysninger efter årsregnskabslovens § 160.
Ændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 I § 163, stk. 1, indsættes efter »pågældende«: », jf. dog stk. 2 og 3«. I § 163, stk. 2, udgår »dog«.
I § 163 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i medfør af § 153 a, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Lovbemærkninger Efter den foreslåede § 163, stk. 3, kan afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i medfør årsregnskabslovens § 153 a, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. De øvrige ændringer i § 163 er redaktionelle ændringer som følge af det foreslåede nye stk. 3.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1633
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease