Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

»Stk. 6. Den, der ikke efterlever et påbud fra kontrolmyndigheden jf. § 159 a, stk. 1, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til denne, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.«

Lovbemærkninger Bestemmelsen foreskriver bødestraf til den der ikke efterlever et påbud fra Fondsrådet, eller som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger. Bestemmelsen foreslås nyaffattet som følge af forslaget om sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet. Finanstilsynet skal fremover varetage opgaverne vedrørende regnskabs- kontrol, der tidligere blev varetaget af Fondsrådet som selvstændig myndighed. Erhvervsstyrelsen træder i Finans- tilsynets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Dette fremgår af lovens § 159 a, stk. 1.

I den nyaffattede § 164, stk. 4, ændres henvisningen fra Fondsrådet til kontrolmyndigheden jf. § 159 a, stk. 1, og der er således udover ændringen af den kompetente myndighed ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen.

Ændret ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 I § 164 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.«

Lovbemærkninger Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er forældelsesfristen 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen.

Overtrædelser af årsregnskabsloven forældes derfor generelt efter 2 år.

Det foreslås at forlænge forældelsesfristen for overtrædelser af årsregnskabsloven eller regler udstedt i medfør af loven til 5 år.

Ændret ved lov nr. 642 af 19. maj 2020 I § 164, stk. 6, ændres »§ 159 a, stk. 1« til: »§ 161 a, stk. 6«.

Lovbemærkninger Det fremgår af det gældende § 164, stk. 6, at den, der ikke efterlever et påbud fra kontrolmyndigheden jf. § 159 a, stk. 1, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til denne, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Det foreslås, at henvisningen i § 164, stk. 6, ændres fra § 159 a, stk. 1 til § 161 a, stk. 6.

Ændringen er en konsekvens af, at § 159 a flyttes til § 161 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Det foreslåede indebærer ikke en ændring af det hidtil gældende, idet henvisningen til § 159 a, stk. 1 ændres til henvisning til den foreslåede kontrolbestemmelse i § 161 a, jf. stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Der henvises til stk. 6, der omhandler Erhvervs- styrelsens mulighed for at give en virksomhed et påbud, hvis en virksomhed med hjemsted i Danmark, som har vær- dipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land ikke overholder sine forpligtelser efter denne lov.

1640 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease