Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Ændret ved lov nr. 695 af 24. maj 2022 I § 138, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 2, 4. pkt., og to steder i § 164, stk. 2, ændres »§ 135 a« til: »§ 135 b«.

Lovbemærkninger I de gældende bestemmelser i årsregnskabslovens § 138, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 2, 4. pkt., og to steder i § 164, stk. 2, henvises til den gældende § 135 a.

Det foreslås, at henvisningerne i ovennævnte bestemmelser til § 135 a ændres, så der henvises til § 135 b.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at lovforslagets § 36, nr. 13 og 14, hvorefter der foreslås en nyaffattelse af § 135 a, og den gældende § 135 a foreslås videreført i § 135 b. Ændringerne fra den gældende § 135 a til forslagets § 135 b har ingen betydningen for anvendelsen af de bestemmelser der konsekvensrettes i. Der henvises til be- mærkningerne til lovforslagets § 36, nr. 13 og 14.

Ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 I § 164, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 137, stk. 2 og 3,«: »§§ 137 b-137 n«.

Lovbemærkninger Efter årsregnskabslovens § 164 kan overtrædelse af en række bestemmelser i loven sanktioneres med bødestraf.

Det foreslås, at der i § 164, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 137, stk. 2 og 3,«: »§§ 137 b-n«.

Det forslåede vil medføre, at også overtrædelse af årsregnskabslovens §§ 137 b-n vil kunne sanktioneres med bø- destraf, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Den foreslåede ændring af § 164, stk. 1, 1. pkt., vil gennemføre regnskabsdirektivets artikel 51, hvorefter medlems- staterne bl.a. skal fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af nationale bestemmelser, der er ved- taget i overensstemmelse med direktivet. Ændringen har desuden baggrund i den seneste ændring af årsregnskabsloven gennemført ved lov nr. 735, 13. juni 2023, hvorved §§ 137 b-i blev indsat i loven. Ændringsloven implementererede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af regnskabsdirektivet for så vidt angår offentliggø- relse af indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer m.v. Det foreslåede har yderligere baggrund i de foreslåede bestemmelser i årsregnskabsloven §§ 137 k-n, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, hvortil der henvises.

Ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 I § 164, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»På samme måde straffes medlemmer af virksomhedens ansvarlige ledelsesorgan, der, jf. § 8, har undladt at lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring efter § 135 c, stk. 1, eller har ladet bæredygtighedsrap- porteringen forsyne med en erklæring fra en person, som ikke opfylder betingelserne i § 135 c, stk. 2, for at afgive en erklæring.«

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 1641

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease