Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 8 Pengestrømsopgørelse

► Note med opgørelse af likvider, hvis der i den likvide beholdning indgår værdipapirer, der op- fylder definitionen på likvider. ► Note med specifikation af finansielle indtægter og finansielle omkostninger opdelt på likvide og ikke-likvide transaktioner, der kan afstemmes til henholdsvis resultatopgørelsen og penge- strømsopgørelsen. ► Afstemning af gældsforpligtelser fra finansieringsaktivitet, inkl. fx regulering af transaktioner uden likviditetseffekt og Supply Chain Financing, der kan afstemmes til henholdsvis balance- posterne og pengestrømsopgørelsen.

Pengestrømme i fremmed valuta skal omregnes til betalingsdagens kurs. Der kan dog anvendes en anden tilnærmet kurs (eksempelvis vægtede gennemsnit), hvis det giver et resultat, der ikke afvi- ger væsentligt fra anvendelse af betalingsdagens kurs.

Pengestrømme i fremmed valuta

8.7

Eksempel på pengestrømsopgørelse

Nedenfor er vist eksempler på pengestrømsopgørelser, udarbejdet i henhold til IAS 7, bortset fra at redegørelse for anvendt regnskabspraksis og sammenligningstal er udeladt.

Pengestrømsopgørelserne er udarbejdet på baggrund af de anførte råbalancer, hvortil skal knyttes følgende kommentarer og forudsætninger:

Forudsæt- ninger og råbalancer

► Pengestrømsopgørelserne er opstillet på koncernbasis. Pr. 31. december 20#2 erhverves en dattervirksomhed, som konsolideres i balancen pr. 31. december 20#2, men som ikke indgår i resultatopgørelsen for 20#1. ► Årets forskydning i driftskapital opgøres før indregning af den nyerhvervede dattervirksom- hed.

► Skyldige renter udgør ultimo 20#1 og ultimo 20#2 henholdsvis 135 t.kr. og 190 t.kr.

► Tab ved salg af materielle aktiver udgør 2.000 t.kr., der er indregnet som andre driftsomkost- ninger. ► Afskrivninger på materielle aktiver udgør 4.970 t.kr., der indregnes under de enkelte funktio- ner. ► Årets investering i materielle aktiver udgør 7.230 t.kr., og salg har indbragt 900 t.kr. i pen- gestrømme. ► Årets kursregulering af selskabets likvider i fremmed valuta primo 20#2 udgør en indtægt på 10 t.kr. ► Værdipapirer under kortfristede aktiver er børsnoterede obligationer, som måles til balance- dagens børskurs. ► Den del af virksomhedens værdipapirbeholdning, som kun har ubetydelig risiko for værdiæn- dringer, og som har en restløbetid på 3 måneder eller mindre efter balancedagen, præsenteres som likvider. Årets urealiserede kursregulering på disse obligationer er indregnet i resultatop- gørelsen og udgør for 20#2 en indtægt på 25 t.kr. ► Af selskabets værdipapirbeholdning er ultimo 20#1 og ultimo 20#2 henført henholdsvis 23.500 t.kr. og 38.135 t.kr. til investeringsaktivitet. Årets urealiserede værdiregulering af obligationer er indregnet i resultatopgørelsen og udgør for 20#2 en indtægt på 135 t.kr.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 165

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease