Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 9 Koncernregnskaber og minoritetsinteresser

Eksempel på tilkøb af virksomhed – to på hinanden følgende år

Hvis en koncern i tidligere regnskabsår har været under to af størrelsesgrænserne og derfor været en lille koncern, vil et køb af en større dattervirksomhed, der løfter koncernen op i regn- skabsklasse C, ikke udløse koncernregnskabspligt i det første regnskabsår, hvor købet af datter- virksomheden gennemføres. Først i det efterfølgende regnskabsår, hvor koncernen i to på hin- anden følgende år har været omfattet af regnskabsklasse C, vil koncernen blive omfattet af kon- cernregnskabspligt. Da der samtidig er krav om sammenligningstal i første års koncernregnskab, er realiteten, at der i praksis alligevel skal udarbejdes et koncernregnskab til brug for sammen- ligningstallet i det efterfølgende år.

I afklaringen af, om en koncern overstiger størrelsesgrænserne for små koncerner, skal datter- virksomheder, som kan udeholdes fra konsolideringen, ikke medregnes, jf. § 114.

Udeholdte dattervirk- somheder

Lempelsen for små koncerner kan ikke anvendes, hvis modervirksomheden eller en af dattervirk- somhederne er omfattet af regnskabsklasse D, eller hvis en af dattervirksomhederne er et kredit- institut eller et forsikringsselskab.

I henhold til Erhvervsstyrelsens fortolkning kan lempelsen for små koncerner ikke anvendes af nye koncerner, hvis modervirksomheden på balancetidspunktet for det første årsregnskab kan konsta- tere, at to ud af tre størrelsesgrænser er overskredet på koncernniveau. Denne fortolkning skal bl.a. hindre anvendelsen af lempelsen for små koncerner i omstruktureringer m.v. Dette gælder, uanset om koncernetablering sker ved anvendelse af overtagelsesmetoden, sammenlægningsme- toden eller book value-metoden. For yderligere om metoderne, se kapitel 10 Virksomhedssammen- slutninger og kapitel 38 Koncerninterne virksomhedssammenslutninger . En allerede etableret koncern, der i en koncernintern virksomhedssammenslutning overtager en dattervirksomhed ved brug af sammenlægningsmetoden, skal tilpasse sammenligningstallene med tilbagevirkende kraft, jf. § 123, så koncernregnskabet præsenteres, som om modervirksomheden altid har kontrolleret den pågældende dattervirksomhed. Koncernen kan derved vokse fra regn- skabsklasse B til regnskabsklasse C. På trods af at der skal foretages tilpasning af sammenlignings- tallene med tilbagevirkende kraft, anses koncernen ikke at have været over størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C i sammenligningsåret. I disse tilfælde indtræder koncernregnskabspligten først i regnskabsåret efter sammenlægningen. Loven omtaler ikke specifikt, om der kræves sammenligningstal i koncernregnskabet det første regnskabsår, hvor der skal udarbejdes koncernregnskab på grund af en koncerns vækst. Det anta- ges, at fordi størrelsesgrænserne skal overskrides i to på hinanden følgende år, før koncernregn- skabspligten indtræder, at der gives tilstrækkelig tidsfrist til, at sammenligningstal for koncernen kan udarbejdes og dermed skal indarbejdes i det første koncernregnskab. Modsætningsvis kan en koncern i det første koncernregnskab i 5-års hoved- og nøgletalsoversigten nøjes med at anføre hoved- og nøgletal for de to seneste regnskabsår. Året efter vises tre års hoved- og nøgletal osv. 5-års oversigten fyldes således løbende op. Ved koncerninterne virksomhedssammenslutninger, hvor sammenlægningsmetoden anvendes, skal tilpasninger af sammenligningstal, jf. § 123, ske med tilbagevirkende kraft, som om virksom- hederne havde været sammenlagt fra og med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i koncern- regnskabet. Dette indbefatter ligeledes tilpasning af sammenligningstal og 5-års hoved- og nøgle- talsoversigten for koncernen, medmindre dette ikke er praktisk muligt.

Størrelses- grænser i en koncernintern virksomheds- sammen- slutning

Sammen- ligningstal, §§ 101 og 128

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 175

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease