Kapitel 9 Koncernregnskaber og minoritetsinteresser
En modervirksomhed er undtaget for koncernregnskabspligt, hvis den kun besidder dattervirksom- heder, som er uvæsentlige både individuelt og samlet set.
Udeholdelse pga. væsentlighed, § 111, stk. 1
Alle relevante forhold skal i henhold til § 13 indarbejdes i årsrapporten, medmindre de er ubety- delige. Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for betydelige, skal sådanne flere forhold indar- bejdes i årsrapporten.
Hvorvidt en modervirksomhed med henvisning til forholdets ubetydelighed kan undlade at udar- bejde koncernregnskab efter § 111, stk. 1, skal derfor afgøres på baggrund af en samlet vurdering af væsentligheden af både den enkelte dattervirksomhed og af dattervirksomhederne tilsammen.
Regnskabskontrollen har truffet en række afgørelser om udeholdelse af dattervirksomheder fra konsolideringen, som er vurderet væsentlige. I konkrete afgørelser har regnskabskontrollen anset dattervirksomheder som væsentlige, når dattervirksomhedernes balance har udgjort mellem 0,5- 1,0 % af modervirksomhedens balance. Samtidig er der også i afgørelserne lagt til grund, at enkelte væsentlige regnskabsposter ikke er præsenteret korrekt, når der mangler et koncernregnskab. Fx hvis en dattervirksomhed har besiddet ejendomme og er udeholdt fra konsolideringen på grund af væsentlighed, vil koncernens samlede regnskabsmæssige værdi af ejendomme ikke nødvendigvis blive præsenteret korrekt. EY's holdning Afgørelserne kan ikke anvendes i alle situationer, men der skal efter EY's opfattelse foretages en konkret vurdering af dattervirksomhedernes væsentlighed. Udeholdelse som følge af uvæ- sentlighed vil ofte alene kunne anvendes for skuffeselskaber og dattervirksomheder uden akti- vitet. Hvis fx en tidligere udeholdt dattervirksomhed i et senere regnskabsår konsolideres, fordi betingelserne for udeholdelse, jf. § 114, ikke længere er til stede, er det EY's holdning, at der ikke skal ske tilpasning af sammenligningstal for tidligere regnskabsår.
Væsentlighed
Der henvises til afsnit 43.4 Koncernregnskab for erhvervsdrivende fonde for omtale af udeholdelse af den erhvervsdrivende moderfond fra konsolideringen.
Erhvervs- drivende moderfonde
9.8
Konsolidering
Alle dattervirksomheders regnskaber skal indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering (linje for linje-konsolidering).
§ 115
Ved konsolideringen sammendrages regnskaberne, så ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og forpligtelser sammenlægges. Der foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel for årsregnskaber, jf. neden- stående afsnit om indregning og måling og afsnit om elimineringer. For koncerner, hvor koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun sammendrages de indtægter og omkostninger af transaktioner og forhold, der er opstået efter overtagelsestids- punktet. Tilsvarende, hvis koncernforholdet er ophørt i løbet af regnskabsåret, må kun sammendrages de indtægter og omkostninger af transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for kon- cernforholdets ophør.
§ 117
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 183
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease