Kapitel 9 Koncernregnskaber og minoritetsinteresser
Indregning og måling
Koncernregnskabet skal som nævnt præsentere de konsoliderede virksomheder, som om der var tale om én virksomhed. Dette medfører, at anvendt regnskabspraksis i alle koncernvirksomheder skal være ens i den regnskabsrapportering fra koncernvirksomhederne, der indgår i konsoliderin- gen. Hvis enkelte dattervirksomheder, af hensyn til eksempelvis lokal regnskabslovgivning eller en anden regnskabsklasse, anvender en anden regnskabspraksis i deres officielle årsrapporter end de øvrige koncernvirksomheder, skal dattervirksomheden udarbejde et regnskab til konsoliderings- brug, hvori der indregnes og måles i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis.
Ens regnskabs- praksis, § 119
I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning og måling som i modervirksomhedens årsregnskab.
Undtagelse for ensartet måling i
særlige tilfælde
I helt særlige tilfælde tillader loven, at der ikke anvendes samme regnskabspraksis. I sådanne til- fælde kræves, at en begrundelse for afvigelsen behørigt oplyses i en note.
Det er alene kravet om ensartet indregning og måling af aktiver og forpligtelser, som kan fraviges. Det er fortsat et krav, at alle aktiver og forpligtelser indregnes og måles efter de metoder, som findes i loven. Særlige tilfælde er primært forhold, hvor en omarbejdelse af en regnskabspost vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger sammenholdt med den forventede effekt af omar- bejdelsen og forholdets væsentlighed. Da der netop alene er tale om særlige tilfælde, forventes denne undtagelsesmulighed kun anvendt i meget sjældne tilfælde. Anvendelse af undtagelsen må ikke påvirke regnskabsbrugerens vurdering af koncernen, da lovens krav i § 11 om et retvisende billede også omfatter koncernregnskabet. En eventuel fravigelse skal oplyses og begrundes, jf. § 125, stk. 2, nr. 3. Anvendes lempelsesmuligheden, skal der oplyses om såvel den regnskabspraksis, som koncernen som udgangspunkt anvender, og om den regnskabspraksis, der anvendes på de særlige forhold fra en eller flere dattervirksomheder. Endvidere bør de relevante regnskabsposter opdeles enten i balancen eller i en note. Herved illu- streres, hvor stor en del af posten, der er indregnet efter anden regnskabspraksis end koncernens sædvanlige praksis, så regnskabsbrugeren selvstændigt kan vurdere, hvor stor en del af posten, som er målt efter de forskellige målegrundlag. EY's holdning I praksis er der sjældent et behov i koncerner for anvendelse af forskellig regnskabspraksis for ensartede aktiver og forpligtelser. En tilsvarende mulighed findes heller ikke i IFRS-standar- derne. En bekymring for misbrug af lempelsen har sandsynligvis også medført, at lovgiver har fundet det nødvendigt at påpege, at undtagelsen meget sjældent finder anvendelse i praksis.
Anvendes der i koncernregnskabet andre metoder til indregning og måling, end dem der er anvendt i modervirksomhedens årsregnskab, skal der under anvendt regnskabspraksis redegøres konkret og begrundes fyldestgørende for forskellene mellem koncernens og modervirksomhedens regn- skabspraksis.
§ 125
Klassifikation
Koncernregnskabets resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og pengestrømsopgørelse skal mindst opstilles efter kravene i regnskabsklasse C, medmindre modervirksomheden er omfat- tet af regnskabsklasse D. Se mere om koncernens indplacering i regnskabsklasser i afsnit 9.5 i underafsnittet Små koncerner .
§ 118
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 185
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease