Kapitel 9 Koncernregnskaber og minoritetsinteresser
9.9
Regnskabsår
Koncernregnskabet skal have samme balancedag som modervirksomhedens årsregnskab.
§ 116, stk. 1
Modervirksomheder skal endvidere sikre, at dattervirksomheder har samme regnskabsår som mo- dervirksomheden, medmindre det ikke er muligt pga. forhold, som er ude af dattervirksomhedens og modervirksomhedens kontrol. For danske virksomheder vil denne mulighed altid kunne opfyl- des. Er tilpasning af regnskabsår i koncernen ikke mulig, fx på grund af konflikter med lovgivningen i andre lande, skal modervirksomheden sikre, at de udenlandske dattervirksomheder indrapporterer interne regnskaber på modervirksomhedens balancedag, der i stedet anvendes som grundlag for udarbejdelsen af koncernregnskabet.
§ 15, stk. 5
Der skal under anvendt regnskabspraksis gives oplysning om, når en dattervirksomhed har en an- den balancedag end modervirksomheden.
§ 125, stk. 2
Desuden skal der oplyses om betydningsfulde hændelser indtruffet mellem dattervirksomhedens balancedag og modervirksomhedens balancedag.
Ligger balancedagen for en konsolideret dattervirksomhed mere end tre måneder forud for eller efter modervirksomhedens balancedag, skal der til brug for koncernregnskabet udarbejdes sær- skilt internt regnskab eller rapportering pr. modervirksomhedens balancedag.
§ 116, stk. 2
9.10 Regnskabsmæssig behandling af
ikke-konsoliderede dattervirksomheder
Kapitalandele i dattervirksomheder, der udeholdes fra konsolideringen i henhold til § 114, måles som udgangspunkt efter den indre værdis metode, jf. § 43 a. Det kan dog i praksis være proble- matisk at anvende indre værdis metode, da oplysninger til brug for indregning og måling ofte ikke kan tilvejebringes.
Udgangspunkt: Indre værdis metode
En virksomhed kan i henhold til § 43 a, stk. 6, undlade at anvende den indre værdis metode for kapitalandele i udeholdte dattervirksomheder, hvor en af følgende betingelser er opfyldt:
► Betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser modervirksomhedens udø- velse af sine rettigheder over dattervirksomhedens nettoaktiver eller ledelse. ► De nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden afholdelse af uforholdsmæssigt store omkostninger. ► Dattervirksomheden ikke tidligere har indgået i koncernregnskabet ved konsolideringen, og hvor modervirksomheden udelukkende kontrollerer kapitalandelene med henblik på efterføl- gende overdragelse.
I sådanne tilfælde kan kapitalandelene i stedet måles til kostpris, jf. § 36.
Alternativ: Kostpris
Kapitalandele i en dattervirksomhed, der ikke tidligere har indgået i konsolideringen, og hvis kapi- talandele udelukkende besiddes med henblik på salg, kan tillige måles til dagsværdi i overensstem- melse med § 37.
Bestemt for salg: Dagsværdi
Hvis en virksomhed udeholdes af konsolideringen, skal der under anvendt regnskabspraksis rede- gøres konkret og fyldestgørende for udeholdelsen.
§ 125, stk. 2, nr. 1
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 189
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease